Traileren til ‘Underworld: Awakening’, som er i 3D, er lækkert lidt før tid, så vi kan få lov at se den allerede nu.

Selene vågner op i fremtiden for at opdage, at der er nye elementer i Lycan/vampyr-krigen. Begge er nu jaget af mennesker, og “noget” kraftfuldt er undsluppet.

Den fjerde film i rækken instrueres af Måns Mårlind & Björn Stein (Shelter), og i den medvirker Kate Beckinsale, Stephen Rea, Charles Dance, Michael Ealy, Kris Holden-Ried, India Eisley m.fl. Manuskriptet er skrevet af  Len Wiseman (Underworld, Underworld: Evolution), John Hlavin (“The Shield”) og Allison Burnett (Gone, Fame).

Filmen har premiere herhjemme 1. marts 2012.

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg