Udover posteren – som endnu ikke fremviser nogle af stjernerne – får vi også at vide, at den første teaser trailer kommer ud i forbindelse med MTV Movie Awards den 5. juni.

‘Breaking Dawn’ er delt op i 2 film – del 1 har verdenspremiere 18. november 2011, mens del 2 først kommer ud 16. november 2012.

Bill Condon instruerer (både del 1 og 2), og stjernerne Kristen Stewart, Robert Pattinson, Taylor Lautner, Billy Burke, Peter Facinelli, Elizabeth Reaser, Jackson Rathbone, Nikki Reed, Ashley Greene og Kellan Lutz er med igen.

Plottet:

Efter deres bryllup rejser Bella og Edward til Rio de Janeiro på deres bryllupsrejse, hvor de endelig giver efter for deres lidenskaber. Bella finder snart ud af, at hun er gravid, og i løbet af en næsten fatal fødsel, opfylder Edward endelig hendes ønske om at blive udødelig.

Men med ankomsten af deres bemærkelsesværdige datter Renesmee, sættes der gang i en farefuld kæde af begivenheder, der sætter Cullen familien og deres allierede op mod Volturi.

Vi hører, at vi godt kan forvente en mørkere og mindre teenage-tonet film… vi krydser fingre!

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg