Den Oscar-vindende instruktør Barry Levinson (Rain Man, Sleepers, Good Morning Vietnam) har kastet sig over en “found-footage” zombie-film, og den ser bestemt interessant ud.

Plottet for ‘The Bay’ lyder som følgende:

En hidtil uset biologisk katastrofe er sluppet løs i vandet ved Chesapeake bugten – en isopod parasit, bær en rædselsvækkende uhelbredelig sygdom, og springer fra fisk til menneskelige værter. Den sande rædsel og omfanget af katastrofen udfolder sig på optagelser på hjemmevideoer via internettet fra byens ofre.

Jane McNeill, Kristen Connolly, Michael Beasley m.fl. medvirker. ‘The Bay’ var tidligere sat til at få premiere herhjemme, men pt. vides det ikke om den får en chance i de danske biografer. Den har premiere i USA den 2. november, men bliver også vist ved TIFF.

Vi følger filmen…

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg