‘Splice’ får premiere på DVD og Blu-ray den 15. marts 2011. Filmen har Adrien Brody (The JacketThe Pianist) og Sarah Polley (Dawn of the Dead) i hovedrollerne. Den er instrueret af Vincenzo Natali (Cube), som også har været med til at skrive manuskriptet. ‘Splice’ produceres bl.a. af ingen ringere end Guillermo Del Toro. Den er blevet meget omtalt på festivalerne rundt omkring, da folk enten elsker eller hader den. I hvert fald skulle man føle noget, når man kommer ud fra biografen – og det er jo altid godt.

Filmens plot:

De to forskere Elsa og Clive tilsidesætter alle etiske regler og begynder at forske i at blande menneske DNA med DNA fra dyr. Det kommer der en skabning ud af, der ved første øjekast virker harmløs, men som hurtigt udvikler sig til en dødelig trussel.

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg