Der har længe været snak i krogene om den kommende Martin Scorsese film ‘Shutter Island’, og forleden fik traileren premiere. Hvis filmen lever op til dens trailer, så kan vi godt begynde at glæde os. Meget! Det er Scorsese tilbage i den dystre ‘Cape Fear’-topform, så det er en visuel flot thriller med lækre horror elementer i stor stil. Se traileren længere nede på denne side.
‘Shutter Island’ er tætpakket med fantastiske skuespillere, hvor Scorcese’s wonderboy, Leonardo DiCaprio, er i spidsen for et hold, der også omfatter Mark Ruffalo, Ben Kingsley, Michelle Williams, Patricia Clarkson og så et skandinavisk islæt i form af Max von Sydow.
Vi følger to U.S. Marshals (DiCaprio og Ruffalo), der er blevet kaldt ud til den afsidesliggende og golde ø, Shutter Island. Her skal de undersøge en kvindelig morders mystiske forsvinden fra øens fort-lignende sindssygehospital for kriminelle.
Filmen er baseret på en roman af Dennis Lehane, der også stod bag ‘Gone Baby Gone’ og ‘Mystic River’, så der er rigtig meget der taler for, at vi kan forvente noget ekstraordinært.
Traileren i HD kvalitet: http://www.apple.com/trailers/paramount/shutterisland/