Fede Alvarez overraskede mange gyserfans positivt med sin Evil Dead genindspilning i 2013. I 2016 vender han tilbage i instruktørstolen med en home invasion gyser/thriller.
Indtil videre har filmen haft titlen A Man in the Dark, men den er pt. titelløs.
Dylan Minnette (Prisoners) samt Daniel Zovatto (It Follows) er eneste officielle skuespillere lige nu.
Sam Raimi er blandt producerne for Ghost House Pictures.
Filmen har følgende plot:
Tre teenagere, der gang på gang formår at slippe afsted med perfekt planlagte hjemmerøverier, sætter alt ind på en sidste gang, der skal få dem ud af kriminalitet for evigt. Deres mål; En blind mand, der lever tilbagetrukket med en million dollars skjult. Men da de bryder ind i hans hjem, vendes alt på hovedet, og de ender med at måtte kæmpe for overlevelse mod en psykopat fuld af hemmeligheder.
Filmen er indtil videre sat til at få amerikansk premiere den 26. august 2016.