Legendary og Warner Bros. formår virkelig at trække de tunge drenge til Godzilla/King Kong-universet. Vi har netop fået afsløret instruktøren til Godzilla vs. Kong, der udkommer i 2020.

Først fik vi Kong: Skull Island i 2017, som i end-credits lagde heftigt op til næste film i Godzilla/King Kong-universet; nemlig Godzilla: King of the Monsters

Den tredje film i samme univers bliver så Godzilla vs. Kong, hvor Godzilla og King Kong tørner sammen, som titlen også afslører.

Det er netop kommet frem, at det bliver Adam Wingard, der skal instruere Godzilla vs. Kong! Han er godt kendt i horrorkredse for film som Blair WitchV/H/S, The Guest og You’re Next.

Godzilla vs. Kong har fået den midlertidige premieredato 28. maj 2020. Men før Godzilla vs. Kong får vi lige Godzilla: King of the Monsters, der skal instrueres af Michael Dougherty. Ham kender horrorfans nok især for Halloween-filmen Trick ‘r Treat, der er fast på vores agenda, når vi nærmer os Halloween-tiden.

Godzilla: King of the Monsters byder på et stærkt cast med bl.a. Vera Farmiga (The Conjuring 1+2), Millie Bobby Brown (Stranger Things), Kyle Chandler (Bloodline), Charles Dance (“Game of Thrones”), Ken Watanabe (Godzilla) og Sally Hawkins (Godzilla). Filmen har indtil videre premieredatoen 21. marts 2019.

Der er endnu ikke kommet nogle skuespillernavne på bordet til Godzilla vs. Kong, men mon ikke de begynder at komme frem snart.

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg