Nye gyserfilm i 2023 – hvad har du at se frem til? Få et overblik over hvilke gyserfilm, der kommer i biografen i 2023. Læs meget mere om de kommende gyserfilm, du kan se frem til her!
Vil du gerne vide, hvilke gyserfilm der kommer i 2023? Så er du kommet til det rette sted. Vi har lavet en liste over gyserfilm, der har fået en biografdato i 2023.
LÆS OGSÅ:
Vores erfaring siger dog, at ikke alle annoncerede nye gyserfilm i 2023 får premiere i Danmark som planlagt. Nogle titler får ændret deres premieredato, mens andre helt skippes, inden de overhovedet får chancen. Ofte fordi de ikke har klaret sig godt i USA.
Vi opdaterer dog løbende listen over nye gyserfilm i 2023 med datoændringer, så sørg eventuelt for at bogmærke denne side.
Du kan se listen over nye gyserfilm i 2023 nedenfor.
Listen er sidst opdateret 14. december 2023
M3GAN
Biografpremiere: 12. januar 2023
Allison Williams (Get Out) spiller den geniale robottekniker Gemma, som arbejder for et legetøjsfirma, der har brugt kunstig intelligens til at udvikle den naturtro dukke M3GAN. M3GAN er programmeret til at være et barns bedste ven og forælders allierede. Da Emma uventet får forældremyndigheden over sin niece, kommer hjælpen fra M3GAN-prototypen – en beslutning, der får fatale konsekvenser.
KNOCK AT THE CABIN
Biografpremiere: 9. marts 2023
En ung pige og hendes fædre bliver taget som gidsler af fire bevæbnede fremmede, da de holder ferie i en afsidesliggende hytte. For at undgå verdens undergang må familien træffe nogle umulige valg og gøre op med sig selv, hvad de tror på, før det er for sent.
SUPERPOSITION
Biografpremiere: 23. marts 2023
Det kreative par Stine og Teit og deres søn Nemo forlader storbylivet på Vesterbro og flytter ud i en isoleret hytte i den svenske ødemark. Her håber de at genfinde sig selv som individer, mens de dokumenterer deres oplevelser i en podcast-serie. Desværre opdager de, at de ikke er så isolerede, som de troede: der er et andet par på den anden side af søen, der minder overraskende meget om dem selv. Snart dukker gamle skænderier og egoistiske behov op til overfladen, og Stine og Teit er tvunget til at konfrontere deres egne egoer.
Den psykologiske thriller undersøger den grundlæggende splittelse mellem individualistisk selvrealisering og forsøget på at være til stede for vores nærmeste. De fleste af os har et tårnhøjt ambitionsniveau både på vores egne og parforholdets vegne. SUPERPOSITION undersøger, om vi faktisk er for opslugte af os selv til at være gode partnere for hinanden.
SCREAM 6
Biografpremiere: 30. marts 2023
I den næste Scream-film forlader de fire overlevende fra Ghostface-drabene Woodsboro og starter et nyt kapitel i New York City.
THE POPE’S EXORCIST
Biografpremiere: 5. april 2023
Et portræt af præsten Gabriele Amorth, der fungerede som Vatikanets chefeksorcist, og som udførte mere end 100.000 eksorcismer i sin levetid. Amorth skrev to erindringer, hvor han fortalte om sine oplevelser med at kæmpe mod Satan og dæmoner, der havde fanget folk i deres ondskab.
EVIL DEAD RISE
Biografpremiere: 20. april 2023
I den femte Evil Dead-film aflægger en træt Beth et længeventet besøg hos sin storesøster Ellie, som opdrager tre børn på egen hånd i en lille lejlighed i L.A. Søstrenes genforening afkortes dog ved opdagelsen af en mystisk bog dybt inde i Ellies bygning, hvilket frigiver menneskebesættende dæmoner og driver Beth ud i en kamp for overlevelse, da hun står over for den mest mareridtsagtige version af moderskabet, man kan forestille sig.
BEAU IS AFRAID
Biografpremiere: 20. april 2023
Med dramagyseren “Beau is Araid” tager den amerikanske instruktør Ari Aster (Midsommar, Hereditary) på en tidsrejse gennem Beaus (Joaquin Phoenix) liv.
Beau har altid haft et anstrengt forhold til sin anmassende mor, og har desuden aldrig vidst, hvem hans far var. Måske er det derfor Beau har udviklet sig til at blive en usikker og ængstelig mand? Ingen ved det og heldigvis for Beau, er det heller ikke noget han behøver beskæftige sig særligt meget med.
Da Beaus mor imidlertid dør, tvinges han til at rejse tilbage til barndomshjemmet og at udsætte sig selv for voldsomme overnaturlige farer.
RENFIELD
Biografpremiere: 27. april 2023
R.M. Renfield (Nicholas Hoult) beslutter sig for at forlade sit århundredelange arbejde som håndlanger til Dracula (Nicolas Cage). Han finder en ny glæde med livet i det moderne New Orleans, da han forelsker sig i en hektisk, men altid aggressiv trafikbetjent ved navn Rebecca Quincy (Awkwafina).
THE BOOGEYMAN
Biografpremiere: 1. juni 2023
En teenagepige og hendes lillebror, der stadig prøver at komme sig over deres mors tragiske død, er plaget af en sadistisk tilstedeværelse i deres hus og kæmper for at få deres sørgende far til at høre efter, før det er for sent.
INSIDIOUS 5: THE RED DOOR
Biografpremiere: 6. juli 2023
Gyserfranchisens originale rollebesætning vender tilbage til dette sidste kapitel af familien Lamberts skræmmende saga. For at bringe deres dæmoner til hvile én gang for alle må Josh (Patrick Wilson) og Dalton gå dybere ind i The Further end nogensinde før for at konfrontere deres families mørke fortid og se en række nye rædsler i øjnene, der lurer bag den røde dør.
THE MEG 2: THE TRENCH
Biografpremiere: 3. august 2023
The Meg 2: The Trench er fortsættelsen til megahaj-filmen The Meg fra 2018. Denne gang instrueres filmen af Ben Wheatley, og Jason Statham vender tilbage i hovedrollen. Optagelserne til The Meg 2: The Trench begyndte i Storbritannien den 24. januar 2022.
TALK TO ME
Biografpremiere: 3. august 2023
At fremmane ånder er blevet den seneste lokale festdille, og da teenageren Mia (Sophie Wilde) prøver at distrahere sig selv på årsdagen for hendes mors død, er hun fast besluttet på at være en del af det. Da hendes gruppe af venner samles til endnu en seance med den mystiske balsamerede hånd, der lover en direkte linje til ånderne, er de slet ikke forberedte på konsekvenserne af at bøje reglerne ved for lang tids kontakt. Da grænsen mellem verdener kollapser og foruroligende overnaturlige visioner i stigende grad hjemsøger Mia, prøver hun at godtgøre den forfærdelige skade, før den er irreversibel.
COBWEB
Biografpremiere: 24. august 2023
Otte-årige Peter er plaget af en mystisk, konstant banken inde fra hans soveværelsesvæg – en banken, som hans forældre insisterer på, kun eksisterer i hans fantasi. Da Peters frygt forstærkes, tror han, at hans forældre (Lizzy Caplan og Antony Starr) skjuler en frygtelig, farlig hemmelighed og sætter spørgsmålstegn ved deres tillid. Og for et barn, hvad kunne være mere skræmmende end det?
COBWEB er instrueret af Samuel Bodin, der er kendt for Netflix gyserserien Marianne.
THE NUN 2
Biografpremiere: 7. september 2023
1956 – Frankrig. En præst bliver myrdet. En ondskab breder sig. Efterfølgeren til det verdensomspændende kæmpehit THE NUN følger SØSTER IRENE, da hun igen står ansigt til ansigt med den dæmoniske kraft VALAK – THE DEMON NUN.
SAW X
Biografpremiere: 28. september 2023
John Kramer er tilbage i SAW X. Den mest foruroligende del i SAW-franchisen udforsker et ufortalt kapitel i Jigsaws mest personlige spil.
THE EXORCIST: BELIEVER
Biografpremiere: 12. oktober 2023
Efterfølger til Eksorcisten fra 1973 om en 12-årig pige, der er besat af en mystisk dæmonisk ånd, der tvinger hendes mor til at søge hjælp fra to præster for at redde hende.
FIVE NIGHTS AT FREDDY’S
Biografpremiere: 26. oktober 2023
En sikkerhedsvagt begynder at arbejde på Freddy Fazbear’s Pizza. Mens han tilbringer sin første nat på jobbet, indser han, at nattevagttjansen hos Freddy’s ikke bliver så let at komme igennem.
Five Nights at Freddy’s er en Blumhouse gyserfilm, baseret på et videospil.
THERE’S SOMETHING IN THE BARN
Biografpremiere: 2. november 2023
There’s Something in the Barn handler om en amerikansk familie, som rejser tilbage til Norge efter at have arvet en hytte i de norske bjerge.
THANKSGIVING
Biografpremiere: 30. november 2023
En seriemorder ankommer til en lille by i Massachusetts med hensigten om at skabe et Thanksgiving måltid af byens indbyggere.
Eli Roths THANKSGIVING er en slasherfilm baseret på den falske trailer fra hans tidligere film Grindhouse fra 2007.
NATTEVAGTEN 2: DÆMONER GÅR I ARV
Biografpremiere: 14. december 2023
Martin og hans datter Emma (Fanny Bornedal) kæmper med arven fra det, der skete i kælderen på Retsmedicinsk Institut for knap 30 år siden. Emma beslutter sig for at udrede, hvad der skete dengang med seriemorderen kriminalinspektør Wörmer, der næsten dræbte hendes forældre.