‘Caged’ (originaltitlen er Captifs) er instrueret af debutanten Yann Gozlan, som også har været med til at skrive manuskriptet. Medvirkende tæller bl.a. Arié Elmaleh, Zoé Félix, Goran Kostic, Eric Savin m.fl.

‘Caged’ kommer i de franske biografer oktober 2010, men den blev screenet for nylig på Cannes filmfestivalen.

Filmens plot:

Carole er en ung sygeplejerske, der er med i en humanitær gruppe et sted i Østeuropa. Gruppen er snart færdige med deres mission, men Carol og hendes to kolleger bliver kidnappet af nogle fremmede. De bliver holdt i fangenskab, plejes og holdes i live i uhyggelige omgivelser – og snart opdager de tre fanger til deres rædsel, hvad deres bortførere virkelig har i tankerne med dem… 

Se nogle stills fra filmen nedenfor.

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg