Mange gyserfans kender instruktøren David Fincher fra bl.a. Se7en, Alien³, Kvinden der forsvandt og Zodiac. Nu er han tilbage som skaberen af den nye Netflix serie Mindhunter.

Mindhunter handler om en agent i FBI’s eliteenhed, der udvikler profileringsteknikker, mens han efterforsker seriemordere og voldtægtsforbrydere.

Hovedrollen spilles af Jonathan Groff (Glee, Looking), og serien er baseret på bogen ‘Mind Hunter: Inside the FBI’s Elite Serial Crime Unit’. Bogen er skrevet af den tidligere FBI-agent John Douglas, der har været tilknyttet nogle af de mest grusomme seriemordersager i USA.

Serien instrueres af bl.a. David Fincher selv, men også danske Tobias Lindholm (R, Kapringen, Krigen) har instrueret et par afsnit.

Mindhunter består af 10 afsnit og får premiere på Netflix fredag den 13. oktober 2017. Se serien her >

Vi har anmeldt sæson 1 af serien på vores engelske side – læs mere her >

Se traileren længere nede på siden.

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg