Handlingen foregår i byen Cold Rock, hvor flere børn er forsvundet gennem årene. Da der aldrig er nogen vidner eller spor at gå efter, begynder overtroiske lokale at tale om ‘The Tall Man,’ en legendarisk, mystisk mørk skikkelse, der tager børn for aldrig at blive set igen. Da en kvindes søn bliver taget, begynder jagten samt en søgen efter svar: hvem er "The Tall Man", og hvad sker der med børnene?

Pascal Laugier, som stod bag den meget brutale ‘Martyrs’, udtaler: "I like to think of The Tall Man as a sort of Panic Room… outside! It is a ‘woman in jeopardy’ movie with a lot of twists and a strong female character that you feel very connected to."

Der er nu tilknyttet et cast, som indtil videre er oplyst til at være Jessica Biel (Texas Chainsaw Massacre (2003), Blade: Trinity, Cellular), Jodelle Ferland (Eclipse, Silent Hill, Case 39), Teach Grant (Fringe, The Dead Zone, Hard Ride to Hell), William B. Davis (The X-Files, The Thaw, Fear Itself) og Samantha Ferris (Grace, Supernatural).

Filmens budget ligger på omkring $15.000.000, og indspilningerne starter inden længe i Vancouver.

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg