Så skete det, man næsten kunne forvente, efter de dårlige amerikanske anmeldelser. ‘Jennifer’s Body’ biografpremieren i Danmark er aflyst.

Det er vel ikke nogen overraskelse – især efter det amerikanske publikum har svigtet filmen, og den i øvrigt er høvlet ned af anmelderne.

Den danske premieredato er også allerede rykket fra 30. oktober til 6. november, men nu er den så droppet helt.

Det ender så med en DVD udgivelse i stedet – ligesom med mange andre horrorfilm, der oprindeligt havde en dansk biografdistribution i udsigt.

Samme skæbne er så også overgået ‘Pandorum’, som ellers havde premiere d. 23. oktober.

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg