I Know What You Did Last Summer er ligesom Scream en stor 90’er gyserklassiker. Efter en mindre succesfuld serie i 2021, kommer der nu en ny film. Endda hvor nogle af de originale skuespillere vender tilbage. Læs mere om I Know What You Did Last Summer fortsættelsen her!

I Know What You Did Last Summer fortsættelsen kommer – hvis alt går efter planen – til at få de originale skuespillere Jennifer Love Hewitt og Freddie Prinze Jr. tilbage i deres gamle roller.

Det bliver instruktøren Jennifer Kaytin Robinson (Do Revenge), der skal stå for instruktionen af den nye I Know What You Did Last Summer fortsættelse.

Manuskriptet skal skrives af Leah McKendrick, der tidligere har skrevet hævn-filmen M.F.A. fra 2017.

Requel eller legacy sequel… kært barn har mange navne

Planen er, at gyserfilmen bliver lavet som en såkaldt “legacy sequel”, hvor originale karakterer vender tilbage blandt nye karakterer. Ligesom den nyeste Halloween-trilogi samt Scream-filmene har gjort.

Med andre ord er vi ude i en I Know What You Did Last Summer requel. Altså, en hybrid mellem en “reboot” og en “sequel” (deraf hybridnavnet “requel”), hvor man både er ude i at genoplive franchisen og fortsætter med de samme karakterer.

En ny 'I Know What You Did Last Summer' fortsættelse på vej!

Hvis du ikke kender historien fra den originale gyserfilm fra 1997, så har den følgende plot:

Forfulgt af en tragisk ulykke, som de forsøgte at dække over, genforenes fire teenagevenner igen et år senere, da en morder begynder at forfølge dem.

Der kom også en 2’er i 1998 med titlen I Still Know What You Did Last Summer, og en 3’er i 2006 der hed I’ll Always Know What You Did Last Summer – sidstnævnte kom direkte-til-video og havde et helt nyt cast. Men siden da er der altså kun lavet en tv-serie, som kan ses på Amazons Prime Video. Det var en helt ny historie, og den fik kun en enkelt sæson.

LÆS OGSÅ

Vores engelske anmeldelse af Prime Video-serien I Know What You Did Last Summer >

Det vides endnu ikke, hvornår den nye I Know What You Did Last Summer fortsættelse (eller requel) får premiere. Men hold øje med denne side for mere nyt.

Du kan se traileren til den originale film nedenfor.

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg