‘Hereafter’ handler om 3 mennesker, som bliver hjemsøgt af døden på forskellige måder. Matt Damon spiller George, en hårdtarbejdende amerikaner, som har en speciel forbindelse til “efterlivet”. På den anden side af verden bor Marie, en fransk journalist, som får en nærdøds-oplevelse, der ryster hendes grundvold. Og da skoledrengen Marcus fra Londen mister den person, der er tættest på ham, søger han desperat nogle svar. På jagten efter sandheden om livet og døden vil de tre personers skæbner krydse hinandens vej, og deres liv vil aldrig blive det samme igen efter deres møde med efterlivet.
Clint Eastwood insturerer her sin 6. film på 4 år, og udover Matt Damon er bl.a. Bryce Dallas Howard, Cécile De France og Jay Mohr med.Filmen har premiere herhjemme den 3. februar 2011.
-
Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.
Vis alle indlæg