Efter massiv succes i de amerikanske biografer, får den ekstremt roste GET OUT nu chancen i de danske biografer!

Komikeren Jordan Peele har skrevet og instrueret den meget anderledes psykologiske gyserfilm Get Out. Filmen handler om en sort ung mand, der skal møde sin hvide kærestes familie. Og det går slet ikke, som han havde regnet med.



De bærende roller spilles af Daniel Kaluuya, Allison Williams, Bradley Whitford og Catherine Keener.

I USA fik filmen premiere den 24. februar i år. Den røg direkte ind på en førsteplads over favoritten Lego Batman Movie.

Get Out - gyserfilmDet er Blumhouse Productions, der står bag Get Out, der kun kostede $4,5 millioner at producere. Allerede i åbningsweekenden tjente filmen dog over $33 millioner i USA alene.

Den har noget så sjældent som 99% på rottentomatoes.com (pt. kun 1 negativ anmeldelse), og det sker ikke så tit. Og da slet ikke for gyserfilm! Get Out er faktisk i skrivende stund årets bedst ratede film på Rotten Tomatoes.

Vi var så heldige at se Get Out i USA, mens vi var på ferie i Florida, og den rammer virkelig plet! Man både griner og gyser på alle de rigtige måder. Og så er det altså en af de film, der er virkelig gode at se i biografen med andre mennesker, da stemningen breder sig. Læs vores anmeldelse af GET OUT >

Glæd dig til den 30. marts 2017, hvor filmen får premiere i de danske biografer via UIP Danmark.

Se traileren til Get Out nedenfor.

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg