Det har tidligere været rygtet, men nu bekræfter The Wrap, at den kommende God Particle er i familie med Cloverfield og 10 Cloverfield Lane.
God Particle foregår i den nærmeste fremtid, hvor et hold astronauter gør en skræmmende opdagelse, der udfordrer alt det, de tror, de ved, mens de må kæmpe for livet.
Ligesom med 10 Cloverfield Lane er God Particle ikke en direkte fortsættelse, men en del af Cloverfield universet. Producer J.J. Abrams og Paramount Pictures har planer om at lave dette som en årlig begivenhed, hvor der kommer en ny Cloverfield film hvert år.
De medvirkende tæller David Oyelowo, Gugu Mbatha-Raw, John Krasinski, Elizabeth Debicki, Daniel Bruhl, Chris O’Dowd og Zhang Ziyi.
Paramount Pictures har endnu ikke bekræftet disse rygter fra The Wrap, men i næste uge præsentere de første optagelser fra filmen. Der må vi forvente, at vi får en afklaring.
God Particle har premiere den 16. marts 2017.
Jan Poulsen