Showtime’s store satsning til foråret bliver uden tvivl horror-serien Penny Dreadful, som er skabt af Sam Mendes og John Logan, der sammen lavede James Bond-filmen Skyfall.

Serien fletter historien sammen om alle de store litterære horrorkarakterer, såsom Victor Frankenstein, Frankensteins monster, Dorian Gray og Grev Dracula, hvor vi ser dem i deres rette element; Det victorianske London.

Blandt de medvirkende ser vi fx Josh Hartnett, Eva Green, Billie Piper, Rory Kinnear og Timothy Dalton. Juan Antonio Bayona (Børnehjemmet, The Impossible) instruerer de første to afsnit ud af i alt otte.

Penny Dreadful får premiere på Showtime den 11. maj 2014.

Se traileren nedenfor.

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg