Den populære norske gyser-trilogi Fritt Vilt er elsket af mange horrorfans – nu kommer der en Fritt Vilt genindspilning, da et amerikansk selskab har købt rettighederne.
Der er lavet følgende Fritt Vilt film, der også er kendt under deres engelske titel Cold Prey:
- Fritt Vilt (2006)
- Fritt Vilt II (2008)
- Fritt Vilt III (2010)
Der er ingen tvivl om, at den første film er den bedste, men de er alle underholdende. Om en amerikansk Fritt Vilt genindspilning bliver en direkte gengivelsen eller en nyfortolkning vides endnu ikke.
Ingrid Bolsø Berdal spillede hovedrollen i de to første film. Hun er efterfølgende rimelig brugt i Hollywood, hvor hun har medvirket i bl.a. Chernobyl Diaries, Hercules og senest tv-serien Westworld.
Man kunne håbe, at hun havde lyst til at nappe hovedrollen igen i genindspilningen. Ikke mindst efter den store Westworld succes. Pt. er der dog ingen skuespillere tilknyttet, så vi væbner os med tålmodighed inden videre.
Manuskriptet skrives af Casey La Scala, der for nylig skrev, instruerede og producerede The Remaining.
Plottet til Frit Vilt er meget enkelt:
En håndfuld venner, kæresteparrene Jannicke & Eirik og Ingunn & Mikael samt singlefyren Morten Tobias, drager på snowboardtur i Jotunheimen. På vej ned ad fjeldsiden har Morten Tobias et vildt styrt og brækker benet. Der er ingen tegn på andre mennesker i miles omkreds, og mobiltelefonerne er uden for dækning. I det fjerne skimter de et højfjeldshotel og bestemmer sig for at søge ly. Hotellet ligger tomt og stille, tydeligt nedlagt for flere år siden. Telefonlinjerne er døde, og vennerne indser, at de må tilbringe natten der. Men omgivet af fjeld og nat finder de grufulde tegn på, at de ikke er så alene, som de først troede…
Har du brug for en lille genopfrisker, så kan du se traileren til den originale Fritt Vilt nedenfor.
Er den vær at se?
Det synes vi – især den første! Læs evt. vores anmeldelse > https://www.heavenofhorror.dk/anmeldelse/fritt-vilt-56/
Den er klart den bedste skandinaviske gyser der findes
Er vild med de to første og synes næsten, at 2eren er bedre end 1eren. 3eren er blah.
De er ret fede vis man lige kan være over med et mindre budgetðð
Så fede film, bliver svær at slå