Der er langt om længe kommet en trailer ud til We are what we are, som er en amerikansk genindspilning af den mexicanske Somos lo que hay. Filmen er instrueret af Jim Mickle, som også stod bag Stake land. Medvirkende er bl.a. Ambyr Childers, Julia Garner, Bill Sage, Jack Gore, Michael Parks, Nick Damici, Wyatt Russel og Kelly McGillis.
Plottet er som følger:
Søstrene Iris og Rose Parker har netop mistet deres mor, som har efterladt ansvaret for lillebroren Rory og den syge far på pigernes skuldre. Familien Parker har altid holdt sig for sig selv, og anses for at være excentriske, mærkelige og lidt mere fanatiske end de andre beboere, i den lille by de bor i. Mens en storm slår til mod byen og lammer den, kommer et gammelt mysterie om forsvundne mennesker op til overfladen. Retsmedicineren Doc Barrows datter forsvandt et år tidligere, og han begynder at mistænke den asociale Parker familie for at være indblandet. Og da et menneskeben opdages, strammes nettet, og dunkle hemmeligheder risikerer at afsløres.
Du kan se filmen til Blodig Weekend 2013, eller du kan vente til den kommer på dvd den 3. oktober 2013.
Se traileren nedenfor.