Den første trailer til The Nun er landet, og du kan se den lige her.
Den første trailer til The Nun, baseret på den dæmoniske nonne-karakter Valak fra Nattens dæmoner 2, er nu endelig kommet!
Nonnen blev først tilføjet til Nattens dæmoner 2 tre måneder før premieren. James Wan fik nemlig en idé til karakteren, hvorefter der blev lavet ekstra optagelser.
Nu får hun sin egen film, The Nun, der får dansk biografpremiere den 6. september 2018.
Filmen instrueres af Corin Hardy (The Hallow), og blandt de medvirkende er Taissa Farmiga, Bonnie Aarons og Demian Bichir.
Her er plottet:
Da en ung nonne tager sit eget liv i et øde og isoleret rumænsk kloster, sender Vatikanet en præst med en hjemsøgt fortid og en ung novice, der skal til at aflægge sine endelige nonneløfter, til Rumænien for at efterforske, hvad der er sket med den unge kvinde. Det lykkes relativt hurtigt de to at afsløre den isolerede nonneordens ukristelige hemmelighed, men nu risikerer de ikke alene deres eget liv, men også deres tro og sjæle, når de tvinges til at konfrontere det onde, der har taget bolig bag de mørke mure. Inden længe er det mørke kloster forvandlet til en skræmmende slagmark for de levende og ondskaben selv…
Se den første trailer til THE NUN nedenfor.