En Dexter miniserie? Den er god nok! Otte år efter Dexter sæson 8 afsluttede serien (på skuffende vis), kommer nu en række nye afsnit med titlen Dexter: New Blood. Og ja, det er naturligvis stadig med Michael C. Hall i titelrollen!
En Dexter miniserie lyder nærmest for godt til at være sandt. Man kunne måske have håbet på en afsluttende film, der kunne råde lidt bod på den ret skuffende slutning på den oprindelige serie.
Men en miniserie hvor man må forvente, der er god plads til at fortælle historien ordentligt? Jamen, det er jo en regulær Halloween-gave!
Michael C. Hall er stadig Dexter Morgan
Dexter miniserien er bestilt af Showtime, der også lavede de 8 forrige sæsoner. Miniserien kommer til at bestå af 10 afsnit, og titelrollen spilles selvfølgelig stadig af Michael C. Hall. Alt andet havde da også været fuldstændig utænkeligt!
Seriens showrunner på de første 4 sæsoner, Clyde Phillips, vil også vende tilbage. Det er nemlig Clyde Phillips og Michael C. Hall, der sammen har fundet på en god idé til fortsættelsen af serien.
Denne idé har åbenbart været så god, at Showtime er hoppet med vognen og bestilt 10 afsnit til Dexter miniserien.
Plottet for den kommende miniserie Dexter: New Blood
Det er naturligvis meget begrænset, hvad der allerede nu vides om plottet for den kommende Dexter miniserie. Alligevel er der dog sluppet en enkelt vigtig detalje ud.
Tanken er, at Dexter miniserien skal fortsætte, hvor den oprindelige serie sluttede med finaleafsnittet i sæson 8; Med en (tilsyneladende) mere afdæmpet Dexter Morgan, der lever et liv i eksil som skovhugger.
Opdatering: Det er nu afsløret, at den kommende sæson ikke tager hensyn til den oprindelige sæsonfinale. Vi ved kun, at der er gået 10 år, siden Dexter forsvandt under orkanen Laura. Og serien følger Dexter, der lever under et andet navn langt væk fra Miami. Herfra krydser vi også fingre for, at Debra Morgan (Jennifer Carpenter) er med på én eller anden måde!
Indspilningerne er sat til at begynde tidligt næste år, og serien forventes at få premiere i efteråret 2021. Den slags udmelding smager jo lidt af en premiere omkring Halloween, hvilket bestemt ikke ville skade. Dét ville da være alletiders store gave til Halloween 2021.
Husk på, når en miniserie kører på Showtime, så vises den (normalt!) efter samme skabelon, som HBO kører med. Det vil sige ét afsnit ad gangen. Men andre ord skal du nok forvente, at Dexter miniserien frigives på denne måde og derfor ikke kan binges i ét hug på premieredagen.
Hvis vi så også lige kunne få en udmelding om, at Mike Flanagan laver endnu en omgang The Haunting, så er de næste to års Halloween tv-underholdning sikret. Måske Winchester Mystery House kunne være et solidt bud på næste omgang.
Hvor vises Dexter: New Blood i Danmark?
Det bliver den nye streamingtjeneste Paramount+, der kommer til at vise den nye Dexter miniserie i Danmark.
ViacomCBS, der ejer Paramount, har annonceret deres streamingtjeneste Paramount+ i Danmark i starten af 2021. Den kommer til at vise eksklusivt indhold fra CBS All Access og Showtime. Og Dexter bliver én af de nye serier, der skal sælge sig på.
Paramount+ er tilgængelig gennem Apple TV og via distributørerne Canal Digital og Yousee, men den kan også fås som en separat streamingtjeneste.
Dexter: New Blood har premiere på Paramount+ den 8. november 2021. Læs vores anmeldelse af DEXTER: NEW BLOOD her >
Det bliver så på godt!!!