Efter at have brugt en karriere på at hjælpe de troende gennem bøn og svindel, inviterer pastor Cotton Marcus (Patrick Fabian) et filmhold til at dokumentere sit sidste svindelnummer som eksorcist. Men snart bliver hans tro virkelig testet, da en desperat far til en besat pige (Ashley Bell) bringer ham ansigt til ansigt med Djævelen selv.
‘The Last Exorcism’ skulle være filmet i stil med ‘Paranormal Activity’, [REC], ‘Cloverfield’, ‘Blair Witch Project’ osv., og den er instrueret af tyske Daniel Stamm (A Necessary Death) og i filmen medvirker en række mindre kendte ansigter såsom Patrick Fabian (primært kendt fra en uendelig række af gæsteroller i TV serier), Iris Bahr, Louis Herthum, Ashley Bell, Tony Bentley, Caleb Jones, Shanna Forrestall, Allen Boudreaux, Denise Lee, Becky Fly, Logan Craig Reid og Jamie Alyson Caudle.
Filmen har premiere i de amerikanske biografer 27. august 2010, hvilket sætter den op imod ‘Piranha 3D’, som udkommer samme dag i USA.