**Opdateret 23/9**
Efter utallige rygter om diverse skuespillere, fik vi endelig et navn bekræftet til sæson 2 af True Detective – nemlig Colin Farrell.
I et interview med The Sunday World siger han følgende:
“I’m doing the second series. I’m so excited.”
“I know it will be eight episodes and take around four or five months to shoot. I know very little about it, but we’re shooting in the environs of Los Angeles which is great. It means I get to stay at home and see the kids.”
Farrell siger også, at resten af castet stadig er under forhandlinger.
Seriens skaber Nic Pizzolatto skriver igen den kommende sæson, som følger et blodigt mord på en korrupt forretningsmand, der findes død natten før en kæmpe transport-aftale. Tre betjente fra forskellige byer får til opgave at opklare den meget omtalte sag.
Pr. 23/9 blev det også bekræftet, at Vince Vaughn skal spille en kriminel, der prøver at hjælpe opklaringsarbejdet efter hans forretningspartner myrdes.
The Fast and the Furious instruktøren Justin Lin står for de to første afsnit.
Vi kan nok ikke forvente, at sæson 2 er klar til visning før sommeren 2015.