Bloodride er en norsk horrorserie, der produceres af Netflix i løbet af 2019. Serien er lavet af folkene bag Maniac og Lilyhammer, og det bliver en antologiserie.

Bloodride beskrives som en horrorserie, der blander gys med sort, skandinavisk humor og iscenesætter hver enkelt historie i sit eget realistiske, men alligevel mærkelige univers. Serien kommer til at bestå af seks afsnit.

Netflix havde stor succes med den danske sci-fi thriller-serie THE RAIN, hvor der kommer en sæson 2 senere på året. I april 2019 kommer den svenske thriller-drama serie QUICKSAND, og nu er det altså nordmændenes tur til at få en norsk genreserie på Netflix.

Læs også: Vores anmeldelse af The Rain >

Det er det norske produktionsselskab Monster, der skal lave serien for Netflix. De står også bag serier som Grænseland, Nobel samt Halvbroren.

De er nu gået sammen Geir Henning Hopland, der var med til at lave successerien Lilyhammer, og instruktøren af Maniac, Kjetil Indregard.

Bloodride får premiere på Netflix fredag den 13. marts 2020.

Se traileren til Bloodride nedenfor.

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg