Der er netop landet en teaser trailer til Blumhouse’s næste gyserfilm The Gallows. Den har en god buzz på nettet, så det bliver interessant at se, om den klarer sig godt, når den udkommer.

Den er pt. desværre ikke sat til at få dansk biografpremiere alligevel.

Det er en found footage-film, der foregår 20 år efter en dødelig ulykke i forbindelse med et teaterstykke på den lokale skole. For at ære de dødes minde, beslutter eleverne at genopsætte det fatale teaterstykke. Men de opdager hurtigt, at de hellere skulle have ladet det helt være i fred.

Blumhouse – der står bag gyser-succeser som Paranormal Activity og Insidious – siger selv, at der er langt mellem de gode found footage gyserfilm, fordi alle har råd til at lave dem – og dermed gør det. Men de mener at have fundet en ny vinkel på genren.

The Gallows er instrueret af Chris Lofing og Travis Cluff, som Jason Blum opdagede på nettet pga. deres interessante videoarbejde.

Se teaser traileren nedenfor – den afslører intet, men giver en god stemning.

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg