Hvilke er de bedste Harlan Coben-serier, du kan se på Netflix? Vi har lavet en liste over alle de Harlan Coben-serier, der er på Netflix – og vi har anmeldt de fleste af dem. Find også ud af, hvilke nye Harlan Coben-serier der er på vej til Netflix!
De bedste Harlan Coben-serier på Netflix er dem, du ikke kan lade være med at “binge”. Det er de fleste af dem dog, da afsnittene har en tendens til at ende med cliffhangers. Og så er karaktererne ofte lige så spændende, som de er “uldne”. De fleste har hemmeligheder, der ikke må se dagens lys, men naturligvis slipper ud i løbet af serien.
Alligevel er nogle af disse serier bestemt bedre end andre. Og en hel del af dem er ikke på engelsk, men lad nu være med at lade det være en hindring for dig. De er nemlig virkelig gode på tværs af geografi og sprog.
Typisk har de en række ting til fælles: Mærkelige forsvindinger, mørke hemmeligheder og intense mysterier udfolder sig gerne i Netflix’ samling af Harlan Coben-krimi/thriller-serier.
Her er din guide til de bedste Harlan Coben-serier på Netflix.
En liste over alle Harlan Coben-filmatiseringer på Netflix
Fool Me Once (2023)
Efter at have set sin myrdede ægtefælle på et hemmeligt overvågningskamera afdækker den tidligere soldat Maya en sammensværgelse, der rækker langt tilbage i tiden.
Fool Me Once foregår i Storbritannien og har et stærkt cast med Michelle Keegan, der stjæler showet i hovedrollen.
I skoven / The Woods (2020)
Spor fundet på liget af et mordoffer giver en anklager håb om, at hans søster, som forsvandt 25 år tidligere, måske stadig er i live.
I skoven / The Woods er en polsk produktion, så historien er flyttet til Polen, men den fungerer super godt. Sørg endelig også for at tjekke denne ud.
Den uskyldige / The Innocent (2021)
Et utilsigtet drab leder en mand ned i et mørke af intriger og mord. Lige da han finder kærligheden og friheden, bringer en enkelt telefonopringning mareridtet tilbage.
Den uskyldige / The Innocent er en spansk produktion, og den er ekstremt karakterdrevet med masser af twists.
(anmeldt på heavenofhorror.com)
The Stranger (2020)
Da en fremmed kommer med en chokerende påstand om hans kone, bliver familiefaren Adam Price involveret i et mysterie, mens han desperat leder efter svar.
The Stranger kan virke underligt overnaturlig i starten, men det er den slet ikke.
(anmeldt på heavenofhorror.com)
Hold Tight (2022)
Da en ung mand forsvinder kort efter sin vens død, begynder livet i en rig, sammentømret forstad til Warszawa at falde fra hinanden, mens hemmeligheder og løgne afsløres.
Hold Tight er en polsk produktion (org. titel Zachowaj spokój), og den fungerer ret godt!
Gådefuld forsvinden / Gone for Good (2021)
For ti år siden mistede han to, som han elskede. Da hans forlovede forsvinder, må han afdække fortrængte hemmeligheder – eller miste alt. Baseret på Harlan Cobens roman.
Gådefuld forsvinden / Gone for Good er fransk (org. titel Disparu à jamais), plottet er intenst og mysteriet stikker dybt.
Stay Close (2021)
Da Carlton Flynn også forsvinder, 17 år efter Stewart Greens forsvinden, sætter det en kædereaktion i gang blandt dem, der havde relationer til dem begge.
Hvis du har nydt de tidligere filmatiseringer af Harlan Cobens romaner, så vil du sikkert kunne lide denne. Den er dog ikke så stærk som de andre.
Safe (2018)
Da hans teenagedatter forsvinder, begynder en enlig kirurg i et velhavende kvarter at afdække mørke hemmeligheder om de personer, der står ham nærmest.
Michael C. Hall spiller hovedrollen i denne britiske Harlan Coben-serie. Det er den eneste Harlan Coben-serie, vi ikke har anmeldt indtil videre. Vi anbefaler dog stadig, at du tjekker den ud. Alene det faktum, at hovedrollen spillers af selveste Dexter (Michael C. Hall) er grund nok til at give den et skud.
Kommende Harlan Coben-serier på Netflix
Efter den nylige succes med Fool Me Once, der indledte Netflix-året 2024, har Netflix bestilt endnu flere Harlan Coben-serier. Både Missing You og Run Away er blandt de kommende miniserier, der bliver lavet i de nærmeste år.
Førstnævnte kommer i produktion i foråret 2024, så forhåbentlig skal vi ikke vente for længe på flere Harlan Coben-serier på Netflix.
Harlan Cobens Missing You kommer til Netflix
Missing You fortæller historien om detektiven Kat Donovan, der falder over sin forlovede på en dating-app, hvilket tvinger hende til at dykke tilbage i mysteriet omkring hendes fars mord.
Netflix-serien Run Away laves også efter Harlan Cobens roman
Run Away handler om Simon, hvis perfekte liv bliver smadret, da hans ældste datter, Paige, stikker af og bliver fundet sårbar og høj på stoffer i en park. Simons søgen bringer ham ind i en farlig underverden, hvor en chokerende voldshandling ryster hans liv yderligere.
Hold dig opdateret om de kommende Netflix-serier fra Harlan Coben
Vi vil sørge for at opdatere denne side, når vi ved mere om de kommende Harlan Coben-serier på Netflix. I mellemtiden – altså mens vi venter på, at disse nye serier er klar til at få premiere – kan du passende få set alle de Netflix-serier, der allerede er lavet efter Harlan Cobens romaner.