Hovedrollen Rick Grimes, spillet af Andrew Lincoln, skal ifølge Collider kun være med i seks afsnit af The Walking Dead sæson 9. Men han er ikke den eneste, der forlader serien.

Det siges, at Andrew Lincoln ikke længere ønsker at fortsætte i rollen som Rick Grimes. Andrew Lincoln forlader derfor The Walking Dead i sæson 9.

Det forventes, at Norman Reedus overtager den primære hovedrolle. Hans karakter, Daryl Dixon, er en af de mest populære karakterer, så det giver jo fin mening.

Generelt har The Walking Dead været udfordret på både seertal og anmeldelser siden sæson 8. Herfra synes vi selv, at spin-off serien Fear the Walking Dead er blevet betydelig bedre. Det har faktisk været kedeligt at se The Walking Dead på det seneste.

The Walking Dead mister hele to stjerner i sæson 9

Der kommer dog til at ske flere omvæltninger i sæson 9, da Andrew Lincoln ikke er den eneste, der forsvinder.

Lauren Cohan, der spiller Maggie Greene, skal også kun være med i seks afsnit af sæson 9. Hun skal nemlig fremover lave den nye ABC serie Whiskey Cavalier.

Det er et stort tab for serien, da hendes karakter har været mere spændende at følge end Rick Grimes. Det havde været mere oplagt, at hun havde overtaget hovedrollen, men det kommer jo så ikke til at ske.

Det betyder, at The Walking Dead mister to kæmpe stjerner i 2019.

Spoiler
Og det sker efter, at Ricks søn Carl, spillet af Chandler Riggs, også døde i sæson 8.

Så man må sige, at de falder som fluer.

Det er lidt specielt, at vi får afsløret allerede nu, at The Walking Dead mister to store stjerner i næste sæson. Men mon ikke, det giver bedre seertal, da folk lige skal se, hvordan de ryger? 😉

I Danmark har vi slet ikke fået mulighed for at se The Walking Dead sæson 7 og 8 sideløbende med amerikansk tv. Vi må derfor vente på DVD og blu-ray udgivelser.

OPDATERING: Sæson 8 og 9 kommer på den nye danske YouSee kanal Xee i januar 2019 >

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg