American Horror Stories er en spin-off til American Horror Story, og nu kommer antologi-serien endelig til Danmark via Disney+ Star! Læs mere om serien her.
AMERICAN HORROR STORIES er en spin-off til American Horror Story-gyserserien, og den består af en række små film i samme univers som hovedserien.
De to første afsnit hænger sammen og lægger sig op af sæson 1 af American Horror Story, der handlede om Murder House.
Du kan læse vores anmeldelse af disse på vores engelske website her >
Det er en næsten nostalgisk begyndelse på denne nye spin-off serie med “Murder House” som omdrejningspunkt.
En rendyrket gyser-antologiserie
Derudover består serien af enkeltstående afsnit. Både med en helt ny handling, der ikke har noget med hinanden at gøre, og nye skuespillere – det er altså en gyser-antologi, vi har med at gøre. Du kan derfor også sagtens se afsnittene helt uafhængigt af hinanden.
Afsnit 3 har eksempelvis en historie, der udspiller sig i en drive-in biograf. Dét kan altså også noget og har en helt anden stil end de første to afsnit.
Der er dog (naturligvis) gennem serien en række kendte ansigter fra American Horror Story, der dukker op, så fans af denne serie kan glæde sig. Det er jo stadig en Ryan Murphy-produktion, og han genbruger skuespillere i lige så høj grad som Mike Flanagan.
LÆS OGSÅ
American Horror Stories får premiere på Star-sektionen af Disney+ den 8. september 2021.
Se en trailer for sæson 1 af American Horror Stories nedenfor.