En nådesløs morder jagter en såret kvinde gennem Oregons vildmark. Kvinden gør sit bedste for at overliste sin forfølger, men for hvert anspændt øjeblik bliver hun svagere. Han er en mand på en mission, og det er kun et spørgsmål om tid, før han fanger sit bytte.

STRANGE DARLING er en gyserfilm, som du bør vide mindst muligt om, før du ser den. I hovedrollerne ses Kyle Gallner og Willa Fitzgerald som jægeren og den jagede.

FAKTA

  • Biografpremiere: 19. december 2024
  • Genre: Horror, Thriller
  • Instruktør: JT Mollner
  • Medvirkende: Willa Fitzgerald, Kyle Gallner, Barbera Hershey, Ed Begley Jr., Madisen Beaty, Bianca Santos, Steven Michael Quezada