Da Lena, en polsk rengøringsassistent, misser den sidste bus hjem, overtaler kollegaen Birdie hende til at tage med hende og broderen Elbie hjem og overnatte… Lena takker ja til tilbudet om gratis kost og logi, men det skal vise sig at være en beslutning, som hun vil fortryde resten af sit liv. Hvad Lena ikke ved er, at et levende mareridt venter. Birdies forældre viser sig at være alt andet, end det man kan forvente sig af en engelsk kernefamilie… De er i virkeligheden et par forstyrrede og psykopatiske sadister med opfattelsen af, at et velfungerende familieliv består af grusom tortur, mord og pervers underkastelse… Og de er mere end glade for deres nye “familiemedlem”! Indespærret i det afsidesliggende rædselshus har Lena kun to muligheder. Hun kan vælge, som Birdie og Elbie, at blive en del af familien, eller dø på den mest grusomme vis. Men Lena nægter at give op, og samler sine kræfter for at finde en vej ud af dette helvede – inden det er for sent!
FAKTA
- DVD/BD-premiere: 08-06-2010
- Genre: Horror, Thriller
- Instruktør: Steven Sheil
- Medvirkende: Perry Benson, Olga Fedori, Toby Alexander, Dido Miles, Ainsley Howard m.fl.