The Wolfman (4/6)

:: Anmeldelse ::

Det siger næsten sig selv, at når filmen hedder ‘The Wolfman’, så er der én altoverskyggende hovedrolle som denne ulvemand. Og denne rolle spilles af Benicio del Toro, som jeg sædvanligvis egentlig godt kan lide. Man desværre ikke i dette tilfælde. Hvad der er endnu mere ærgeligt er, at det faktisk er mit eneste egentlige problem med denne film.

Historien følger den helt traditionelle ‘Wolfman’ fortælling, og selvom det er en flot Hollywood-produktion, så er der alligevel mange gode referencer til de gamle B-film versioner. Nu er det jo også et rigtig sejt hold, der står bag: Instruktøren, Joe Johnston, er en rigtig eventyrfortæller, der har været inde over mange af de helt store instruktørers film – bl.a. har han været både Art Director og ansvarlig for Visual Effects for Steven Spielberg (Indiana Jones filmene), Ron Howard (på Willow) og George Lucas (alle de tre første Star Wars film). Og så har han naturligvis også selv instrueret et par film, og debuten kom med ‘Honey, I shrunk the Kids’ (1989) og har derudover lavet bl.a. ‘The Rocketeer’ (1991), ‘Jumanji’ (1995) og ‘Jurassic Park 3’ (2001).

Historien er også skrevet af to meget succesrige manuskriptforfattere, nemlig Andrew Kevin Walker, der stod bag ‘Se7en’ (1995) – samt ‘8MM’ og ‘Sleepy Hollow’ (begge fra 1999) sammen med David Self, der også stod bag ‘The Haunting’ (1999) og ‘Road to Perdition’ (2002) – og så skal han også lave den nye ‘RoboCop’, der umiddelbart forventes at være klar til 2011.

Men når alt denne name-dropping er overstået, og jeg har fået brokket mig over Benicio del Toro’s præstation – han virker bare uengageret og ser syg ud lige fra starten – så er der også nogle helt fantastiske skuespillere med i denne film, som virkelig leverer solide præstationer. Her må jeg nævne fire, som naturligvis indledes med Anthony Hopkins og Hugo Weaving – som jo nærmest altid kan løfte enhver film, de optræder i. Emily Blunt er desværre ikke er meget med, men gør det godt i de få scener, hun får. Derudover har vi Geraldine Chaplin, der virkelig stråler i rollen som sigøjneren, Maleva, og så også Art Malik, der spiller familien Talbot’s tro tjener, Singh. Og så skal vi endelig ikke glemme at nævne effekterne. De er jo trylleri, som er frembragt af Rick Baker, der tager udgangspunkt i de fantastiske effekter fra ‘An American Werewolf in London’ (1981), der var med til at sikre hans karriere her 30 år senere. Men denne gang er de dog endnu flottere og mere dystre og grumme. Fantastisk. Og selvfølgelig skal man da se denne film. Den skal bare ses som den eventyr/monster film den er, og den lover egentlig heller ikke mere i hverken trailer eller markedsføringen generelt.

:: Heaven of Trivia ::