THE WITCHER: BLOOD ORIGINS på Netflix er oprindelseshistorien til Witcher-prototypen. Egentlig af hele verden vi kender fra The Witcher. Denne prequel-historie er fortalt over kun 4 afsnit. Læs hele vores anmeldelse af The Witcher: Blood Origins-serien her!

THE WITCHER: BLOOD ORIGINS er en ny Netflix-miniserie i The Witcher-universet. Faktisk er dette oprindelseshistorien om den allerførste Witcher-prototype. Den fortæller os også meget mere om, hvordan hele verden af elvere, dværge, mennesker og monstre kommer til at dele én verden.

LÆS OGSÅ

Vores anmeldelse af The Witcher sæson 2 her >

Denne prequel-historie er fortalt som en miniserie og har kun fire 45-minutters episoder. Det er med andre ord den perfekte eftermiddags- eller aften-bingewatch til juleferien. Og ja, vi har set alle fire afsnit til denne anmeldelse. Og nej, vi afslører ingen spoilere til Blood Origin.

Læs videre på vores anmeldelse af The Witcher: Blood Origins-serien nedenfor. Alle fire afsnit er på Netflix fra den 25. december 2022.

The Witchers oprindelse

Mens The Witcher: Blood Origins i høj grad handler om, hvordan den allerførste prototype af Witcher bliver til, er den også så meget mere. Det handler i virkeligheden om hele skabelsen af den verden, vi ser i The Witcher-serien på alle niveauer.

Hver del af den historie har en begyndelse, og i denne spin-off-serie (eller prequel, hvis du foretrækker det), får vi en masse begyndelser. Dette er kontinentets tidligere ufortalte historie. Det foregår i en elververden 1200 år før begivenhederne i The Witcher på Netflix.

LÆS OGSÅ

Vores anmeldelse af sæson 1 af The Witcher >>

I denne prequel-serie får vi historien om skabelsen af den første Witcher og de begivenheder, der fører til den altafgørende “Conjunction of the Spheres”. Det var trods alt det øjeblik, hvor monstrenes, menneskets og elvernes verdener smeltede sammen.

Da det er den verden, vi ser i The Witcher, er det også afslutningen på The Witcher: Blood Origins, hvilket gør det til et meget komplet spin-off.

The Witcher: Blood Origins – Anmeldelse | Netflix-miniserie

Den kunne have været lidt længere

På trods af at denne The Witcher-prequel er en meget komplet og færdig historie, kunne den have haft godt af at være lidt længere. Enten det eller havde klippet et par sidehistorier. Måske bare have pakket dem ind under nogle af fortællerens introduktioner, der satte scenen for serien.

Vi bliver præsenteret for en del karakterer – ikke ulig Ringenes Herre: Eventyret om ringen. Men i stedet for, at de alle mødes fra begyndelsen, ser vi dem på forskellige veje. Dette resulterer i, at deres tid som et egentligt fællesskab er ret begrænset.

Dette får nogle af deres stærke bånd til at føles ret forceret. Pludselig skal folk mødes og være klar til at dø for hinanden på meget kort tid. Dette omfatter både venskaber og romantiske forhold.

Det omfattende og vidunderlige cast i Blood Origins

For mig fungerede forholdet mellem Fjall (Laurence O’Fuarain) og Éile / The Lark (Sophia Brown fra Marcella sæson 2) ikke så godt, hvilket er rigtig ærgerligt. Jeg nød begge karakterer og kunne godt lide skuespillerne, men ikke så meget deres scener sammen. Éile and Scian (Michelle Yeoh) var eksempelvis meget stærkere for mig.

Generelt nød jeg virkelig alle skuespillerne i Blood Origins. Lenny Henry er fantastisk som Balor, og Francesca Mills (Harlots) er måske min yndlingskarakter som Meldof. Hvis du også er fan af The Walking Dead, er hun lidt som en mindre – men mere energisk – version af Negan. I stedet for en “Lucy” har Meldof sin Gwen. Jeg nød hvert øjeblik med denne karakter!

I en alt for lille rolle ser vi også Nathaniel Curtis. Faktisk har de fleste skuespillere for lidt skærmtid, fordi jeg ville også gerne have haft mere af Zach Wyatt, Kim Adis, Huw Novelli og Mirren Mack. Sidstnævnte havde faktisk en del skærmtid som Merwyn, men var meget spændende, så hun kunne snildt have haft endnu mere.

Desuden ser vi, i en meget lille (men afgørende) rolle, Minnie Driver, som er endnu en skuespiller, jeg altid er glad for at se.

Se The Witcher: Blood Origins på Netflix!

Lauren Schmidt Hissrich er stadig skaberen af denne mini-serie, ligesom hun var skaberen af selve The Witcher-serien på Netflix. Denne gang får hun også selskab af Declan De Barra. Serien er baseret på Andrzej Sapkowskis bog, mens prequel-manuskriptforfatterne er Tania Lotia, Alex Meenehan, Aaron Stewart-Ahn, Kiersten Van Horne og Lauren Schmidt Hissrich.

Der er to instruktører, der både arbejder sammen eller solo på disse episoder. Instruktørerne er Vicky Jewson (Close) og Sarah O’Gorman (The Witcher, Cursed). Stilen på den er meget tro mod den stil, der er sat med Netflix-hovedserien The Witcher.

Hvis du nyder den oprindelige serie-adaption, bør du forvente mere af det samme – eller i det mindste noget genkendeligt – med denne prequel. Det betyder selvfølgelig også, at du ikke kan forvente at elske denne oprindelseshistorie, hvis du ikke kan lide den oprindelige serie.

Som allerede nævnt er dette en meget komplet spin-off/prequel. Da episode 3 sluttede, tænkte jeg, at den umuligt kunne blive afsluttet ordentligt med kun et sidste afsnit. Det lykkedes dog alligevel til fulde. Men så igen føler jeg stadig, at det er på bekostning af, at nogle forhold kom til at virke forcerede Derudover virkede historiefortællingen rigtig fint for mig.

Alt i en ret god og seværdig oplevelse overordnet set.

De fire afsnit af The Witcher: Blood Origins er på Netflix globalt fra den 25. december 2022.

FAKTA

Skabere: Lauren Schmidt Hissrich & Declan De Barra
Instruktører: Sarah O’Gorman, Vicky Jewson
Manuskript: Declan De Barra, Lauren Schmidt, Tania Lotia, Alex Meenehan, Aaron Stewart-Ahn, Kiersten Van Horne
Medvirkende: Michelle Yeoh, Sophia Brown, Laurence O’Fuarain, Mirren Mack, Lenny Henry, Jacob Collins-Levy, Lizzie Annis, Huw Novelli, Francesca Mills, Amy Murray, Nathaniel Curtis, Zach Wyatt, Dylan Moran, Aidan O’Callaghan, Jon Prophet

Plot

Mere end tusind år før begivenhederne i The Witcher går syv udstødte fra elververden sammen på en mission mod et magtfuldt imperium.

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg