The Wailing (5/6)

The Wailing kombinerer gammel overtro med moderne detektivarbejde på fantastisk – og uhyggelig – vis.

Hvis vi skal være lidt objektive, så kunne The Wailing (med den koreanske originaltitel Goksung) snildt have været en miniserie i tre afsnit. Men det betyder absolut ikke, at den ikke fungerer fantastisk som film.

Det er i øvrigt ikke unormalt, at de koreanske film har en spilletid i den højre ende af to timer. Men bare rolig, de 156 minutter (eller 2 timer og 36 minutter) bliver brugt på en yderst fornuftig måde.

Naturligvis kunne den have været skåret ned, men det klæder faktisk historien, at den dvæler lidt ved detaljerne undervejs.

Er du – lige som os – glade for koreanske gyserfilm og thrillere, så kan jeg simpelthen ikke forstille mig, at du ikke vil elske The Wailing. Filmen har alt, hvad du kunne ønske dig af en god gyser/thriller. Der er kampen mellem det gode og det onde, men uden der på nogen måde går Disney i den.



For selvom vi tydeligt finder ud af, at den rendyrkede ondskab findes, så er der flot fokus på, at der sjældent er nogen, som er helt gode. Uanset hvor blide og gode, vi forsøger at være, så kan alle presses derud, hvor vi reagerer med vold eller anden ondskab.

Og The Wailing er lige præcis historien om, hvordan vi gerne vil opføre os fornuftigt, og altid søger de logiske forklaringer først. Straks det uforklarlige sker, og der kommer folk med overtro, der bedre kan forklare, hvad der sker, så er vi dog pludselig lydhøre.

Vi kender til ren ondskab, men hvem er rent gode?

Når det handler om overtro, så er det bare også typisk de mennesker, der virker lidt anderledes, som bliver ramt først. Uanset om du altid har opført sig pænt og ordentligt. Og især når det gælder vold mod børn, så dømmer alle meget hårdt, når der peges fingre ad en person, som måske heller ikke har udseendet eller charmen på sin side.

Det er lige præcis dét, der sker i The Wailing, når den gode og rationelle politibetjents datter bliver ramt direkte af ondskaben. Så ryger al fornuft og logik ud af vinduet, og han er frisk på at prøve – og gøre – hvad som helst.

I historier som denne er det naturligvis vigtigt, at skuespillet fungerer, og det er intet mindre end sublimt i The Wailing. De koreanske (og en enkelt japansk) skuespillere er fantastiske. Følelserne er intense, og når det går vildt for sig, er der ingen, der bekymrer sig om at se pæne ud. Der er spyt og snot i vildskab, og selvom man ikke fatter et ord, der bliver sagt, så forstår man enhver følelse.

Især hovedpersonen, Jong-Goo, spilles helst eminent af Do Won Kwak. Han rammer alle følelser fra at være den bløde far, som hans datter kan sno om sin lillefinger, til at være den fornuftige betjent, der skal styre slagets gang, når det hele sejler.

Langsom og intens opbygning med konstant fremgang

Scenerne i The Wailing har en tendens til at trække lidt ud, hvilket er en stor del af grunden til den mere end 150 minutters spilletid. Men det kan faktisk ikke rigtig være anderledes, hvis man skal opbygge og bevare intensiteten i denne historie. Og det virker i dén grad, når man bliver slået tilbage i sæddet igen og igen.

I en film som denne, er der ingen 20 minutter lange biljagtscener, som måske nok kan give et adrenalinsus, men ikke giver noget som helst til historien. Næ nej, her er det følelser og kultur, der driver historien frem. Men bare rolig, der er hele tiden et eller andet fuldstændig vanvittigt om hjørnet, så det er på  ingen måde kedeligt.

Instruktør og manuskriptforfatter bag The Wailing er Hong-jin Na. Han har faktisk allerede lavet en del andre fantastiske koreanske film som The Chaser og The Yellow Sea. Helt ærligt, så har han allerede lavet så meget godt nu, at jeg til enhver tid vil se den næste film, han kommer med.

Det betyder også, at mine forventninger er skruet godt og grundigt op, men det kan han – utroligt nok – sagtens leve op til. Og selvom jeg elsker den lange spilletid, så er det dog også grunden til, at vi ikke helt kan ramme en topkarakter. Trods alt.

Filmen bliver vist ved CPH PIX 2016, og vi kan varmt anbefale at se den.
Den er i øvrigt en af de 12 film nomineret til Politikens Publikumspris, og hvis den vinder kommer den ud i dansk distribution!

Vi har tidligere anmeldt filmen på www.heavenofhorror.com i forbindelse med den amerikanske premiere.

Fakta

Biografpremiere: CPH PIX 2016
Genre: Horror, Thriller, Drama, Fantasy
Instruktør: Hong-jin Na
Medvirkende: Jun Kunimura, Jung-min Hwang, Woo-hee Chun m.fl.