The Prodigy er en ny gyserfilm af den lækkert dystre skuffe. Vi skal nemlig finde ud af, hvad der er galt med barnet Miles. Han virker utroligt intelligent, men også ret creepy. En virkelig positiv overraskelse!

The Prodigy er en ny gyserfilm med et barn i hovedrollen. Det kan både blive rigtig skidt og rigtig godt. I dette tilfælde er det rigtig godt, da barnet (Miles) fungerer utroligt godt.

Læs mere om uhyggelige børn i gyserfilm her > (linket åbner i en ny fane)

Som publikum ved vi fra starten, hvad der er galt med Miles, da filmen åbner med både en fødsel og et dødsfald, der sker i samme øjeblik. Man skal ikke have set mange gyserfilm for at vide, hvad der sker.

Alligevel fungerer The Prodigy, da Miles’ forældre jo ikke aner, hvad der er galt. Derfor følger vi især Miles’ mor, da hun skal finde ud af, hvad hendes søn kæmper med. Og, ikke mindst, hvad der kan gøres ved det!

Først en seriemorder og så en skøn lille knægt

For gyserfans starter The Prodigy i øvrigt på en herligt dyster måde, da historien indledes med, at vi møder en seriemorder. Han bor et afsides sted, hvor han kan holde sine ofre lidt i live først. Det betyder dog også, at en af dem kan slippe væk. Hun spilles af Brittany Allen, der senest kæmpede for at overleve i zombiefilmen It Stains the Sands Red og What Keeps You Alive.

Vi er desuden ude i en seriemorder, der desværre er utrolig intelligent og smager lidt af Se7en eller måske nærmere Ondskabens Øjne. Med andre ord; Det er sateme godt!

Fra at møde en seriemorder, er vi med til fødslen af en skøn lille dreng. Vi følger hans opvækst frem til, hans opførsel bliver decideret problematisk.

Jeg ved godt, dette lyder som en spoiler, men det er bogstavelig talt åbningsscenen, der sætter præmissen for hele filmen, så det går nok. Desuden er dette ikke et mysterie som sådan. 

The Prodigy handler mere om, at forældrene skal finde ud af, hvad der er galt med Miles. Det er nemlig tydeligt, at hans imponerende intelligens ikke er det eneste, der er specielt ved drengen.

The Prodigy (2019) Gyserfilm anmeldelse

Hvad er der galt med Miles?

Hele historien i The Prodigy handler om Miles, selvom vi i mange scener også følger Miles’ mor (Taylor Schilling). Det er trods alt hende der, som den voksne, prøver at finde ud af hvordan hun kan hjælpe sin søn. For der er tydeligvis noget helt galt med Miles.

Drengen Miles spilles (i det meste af filmen) af Jackson Robert Scott. Og ja, det er ham, der var lille Georgie i It – Kapitel 1 og derfor brutalt blev taget af Pennywise i åbningsscenen.

Han er helt fantastisk til at skifte mellem at være en sød lille dreng og en infam satan, man ikke kan genkende som Miles. Faktisk så vi Jackson Robert Scotts evne til at gøre dette i It. Men med The Prodigy skal han reelt bære hele fortællingen og løbende lave disse skift.

I øvrigt er Miles selv også dødsensangst, da han kan mærke, der er noget galt. Han føler, han forsvinder ud af sin krop og vågner igen uden at kunne huske, hvad der er sket. 

Fantastisk cast i The Prodigy

Vi siger det tit, men et godt cast kan gøre alverden til forskel. Det kan gøre en dårlig film tålelig og en god film fantastisk. I The Prodigy er historien i sig selv spændende, men det er castet, der sikrer, at den fungerer.

Miles’ mor spilles af Taylor Schilling, som de fleste nok kender fra hovedrollen i Orange Is the New Black. Hun fungerer faktisk upåklageligt, da hun både er en løvemor og opmærksom nok til at opfange, at der er noget galt. Der er heldigvis en ret lav tolerance for, hvad man kan afskrive som “han er bare lidt speciel”.

Desuden ser vi også et par scener mellem Miles’ mor og far (Peter Mooney), der slår fast, at de har et godt og solidt forhold.

Når de skal på “date night” er det dejligt uhøjtideligt og handler om lidt tid sammen frem for en fin opdatering på sociale medier om deres skønne liv. Det er realistisk og giver et skønt indblik i deres familieliv, selvom historien fokuserer på Miles og hans mor.

The Prodigy (2019) Gyserfilm anmeldelse

Solid gyserduo bag The Prodigy

Manuskriptet til The Prodigy er skrevet af Jeff Buhler. Han har tidligere skrevet manuskript til film som The Midnight Meat Train (2008), en af kortfilmene i ABCs of Death 2 (2014) samt den kommende remake af Jacob’s Ladder. Hans allerførste film var Insanitarium (2008), som han både skrev og instruerede. 

Siden da har han dog holdt sig fra instruktørstolen og fokuseret på at være en dedikeret gyser-manuskriptforfatter.

Det tegner også ret godt for den kommende Pet Sematary remake, da Jef Buhler også har skrevet manuskriptet til denne. Se i øvrigt den første fulde trailer til Pet Sematary her >

Nicholas McCarthy har instrueret The Prodigy, og han er også en erfaren gyser-skaber. Han skrev og instruerede The Pact (2012) som sin spillefilmsdebut og har arbejdet på gyserfilm eller true crime dokumentarer lige siden. Inklusiv gyserantologien Holidays (2016), der sætter et uhyggeligt spin på diverse helligdage.

Personligt synes jeg, at The Prodigy bør ses i biografen, da det skaber det perfekte mørke til denne dystre film. Desuden er lydsiden også ret effektiv. Det hele bidrog til, at jeg undervejs fik et chok, der sad i kroppen et godt minut, hvor jeg praktisk taget bare holdt vejret.

For satan, dét er, hvad jeg ønsker mig af en effektiv gyserfilm! 

FAKTA

Biografpremiere: 21. februar 2019
DVD-premiere: 27. juni 2019
Genre: Horror, Thriller
Instruktør: Nicholas McCarthy
Medvirkende: Taylor Schilling, Jackson Robert Scott, Peter Mooney, Colm Feore, Brittany Allen, Olunike Adeliyi

Plot

Miles er et ønskebarn. Han bliver født lidt for tidligt, men kommer i det hele taget tidligt til alt – taler tidligt, kommer tidligt i skole. Faktisk kommer han meget hurtigt på en skole for vidunderbørn. Miles har helt sikkert en usædvanlig begavelse, men hans mor, Sarah, er bekymret over, at han ikke er særlig godt til at få kammerater. Og da han pludselig eksploderer på skolen i en voldelig episode, bliver hun nødt til at søge psykologhjælp. Først spekulerer psykologen på, om han blive udsat for noget belastende i familien… og så sætter hun Sarah i forbindelse med en fremtrædende psykolog ved navn Dr. Jacobson. Dr. Jacobsons speciale er børn, der synes at indeholde mere end et lille barn ville pleje at gøre…

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg