Sæson 1 af The Mist kommer nu på Netflix, men det er altså en noget blandet oplevelse. Desværre er det ofte tilfældet, når Stephen King-historier filmatiseres, men den her kokser desværre ret heftigt.

Lige så meget som vi elskede første afsnit (pilot-afsnittet) af The Mist tv-serien, lige så lidt kan vi tale varmt om sæson 1 som helhed.

Det er ingen hemmelighed, at vi elsker Stephen King her på Heaven of Horror. Desværre ved vi derfor også, at filmatiseringer (om så det er spillefilm eller tv-serier) kan ende både godt og skidt. Når det er rigtig godt, så får vi En Verden Udenfor (Shawshank Redemption) eller Ondskabens Hotel (The Shining).

En anden af vores favoritter er tilfældigvis The Mist fra 2007. Men hvis du tror, at denne tv-serie udgave kommer til at minde dig om filmen, så tager du grueligt fejl. Faktisk er det ret imponerende, hvis du overhovedet kan genkende meget andet end tågen. Og så måske lidt karaktertyper.

Der er meget galt med The Mist tv-serien

Ja, vi kommer desværre ikke uden om, at sæson 1 af The Mist tv-serien på mange måder er et fejlskud.

Og dog! Som dansker kan man nemlig kun være stolt over, at Danica Curcic leverer den ene kraftpræstation efter den anden. Hun er – uden tvivl eller indvendinger fra internationale medier – noget af det bedste ved The Mist tv-serien.

Hendes karakter, Mia Lambert, er interessant, men det kan reelt siges om flere af karaktererne. Danica Curcic formår bare at holde hendes karakter realistisk og vedkommende. De scener, hun er med i, er altid blandt de bedste i et givent afsnit. Og hun er med i hvert eneste afsnit. Nej, vi vil normalt ikke spoile her på Heaven of Horror, men hun er altså aldrig rigtig i seriøs fare.

Om det er fordi, serien også er skabt af en dansker, skal vi ikke kunne sige. Men vi indikerer det da gerne.

Danica Curcic The Mist tv-serie

Danske Danica Curcic i The Mist tv-serien

Når danskere fortolker Stephen King…

Vi er dog ærgerlige over, at seriens sæson 1 som helhed bare ikke fungerer. The Mist startede så godt, og vi roste pilot afsnittet på den amerikanske version af Heaven of Horror. Igen, ikke mindst fordi danske Christian Torpe, står bag den.

Christian Torpe stod da også bag super succes-serien Rita, der altså er blevet et internationalt hit takket være Netflix-distribution til resten af verden.

Desværre har jeg for nyligt læst flere steder, at danskere burde bandlyses fra at fortolke Stephen King. Det kommer som en direkte reaktion på denne The Mist TV-serie og Nikolaj Arcel’s filmatisering af The Dark Tower.

Herfra synes vi godt nok, at The Dark Tower har fået alt for meget uberettiget kritik. På den anden side, så har vi ikke læst The Dark Tower eller set andre filmatiseringer. The Mist har vi til gengæld både læst og set filmudgaven af (vi elsker den, som tidligere nævnt). Og så forstår man måske alligevel bedre dansker-kritikken.

Det gør da alligevel ondt, for vi kan naturligvis gøre det bedre. Som Nikolaj Arcel har fortalt (og Christian Torpe nok kan bekræfte), så er man dog uden meget magt, når man som dansker kommer til Hollywood og skal bevise sit værd.

Heldigvis kan Danica Curcic til gengæld bevise sit værd i både gyser-genren og Stephen King-fortolkninger specifikt. Hun er (på alle måder) vores danske trumfkort i denne forbindelse.

The Mist tv-serie

Frances Conroy

Det startede ellers godt med The Mist tv-serien

Det er ikke kun Danica Curcic, der er vores lyspunkt i The Mist tv-serie verdenen. For faktisk startede det jo ret godt med pilot-afsnittet.

Alle var nemlig enige om, at både Danica Curcic og Frances Conroy var lyspunkter og virkede som vældig interessante karakterer. I øvrigt noget af en solid sammenligning, som Curcic dog snildt kan holde til.

Der er dog desværre ekstremt mange problemer. Faktisk især med de selv samme ting, som vi oprindeligt hyldede serien for. Der er nemlig hovedkarakterer med forskellig hudfarve og fra LGBT segmentet. Dét er ikke noget, man altid kan regne med i amerikanske produktioner.

Den ros endte dog med at ramme os som en regulær boomerang. [SPOILER ALERT] Det viser sig nemlig, at alle disse minoritetskarakterer enten dør eller bliver deciderede voldspsykopater. Og ikke på grund af tågen. Nå nej, det er da klart at en person, der ikke er hvid og heteroseksuel må være lidt “off”. Og ellers skal de da bare dø. [SPOILER SLUT]

Der er sgu gået Trump i den, som altså er Stephen Kings ærkefjende i disse dages virkelige verden. Trump har dog naturligvis blokeret King på Twitter for længst, så J.K. Rowling har indgået alliance for at holde King opdateret om hans præsidents nyeste dekret på det sociale medier. Ja, okay, når man ser på den “virkelige” verden, så er The Mist måske alligevel ikke så vanvittig.

The Mist tv-serie

Grotesk forceret overlevelsesdrama

Det, der dog virkelig ikke fungerer i The Mist tv-serien, er til gengæld dette; Historien foregår over fem (ja, 5 som i en håndfuld) dage!

Alligevel vil du – hvis du kaster dig ud i at se serien – bemærke, at der allerede inden for de første 48 timer er gået Fluernes Herre i den. I særdeleshed blandet dem, som er fanget i et storcenter. Her sendes folk i eksil og madrationerne slipper lynhurtigt op.

Men helt ærligt, enhver der nogensinde har været i et amerikansk storcenter, eller bare i en større butik af en art, vil vide, at der er mad og drikke alle steder. Om du går i en boghandel eller en Gap tøjbutik, så er der både snacks og drikkevarer til at brødføde de første 50 mennesker i et par dage.

Men nej, ikke i The Mist tv-serie-universet. Der er simpelthen kun én pakke kiks tilbage efter bare fem dage. Og det er vel at mærke fem dage med madrationer.

FAKTA

Premiere: 25. august 2017 på Netflix

PLOT

The Mist foregår i en lille by, hvor en familie er ødelagt efter en brutal hændelse. Mens de prøver at komme sig, ruller en tåge ind over byen og afskærer dem fra resten af verden – og i nogle tilfælde hinanden. Familie, venner og modstandere går sammen om at bekæmpe den mystiske tåge og dens trusler, mens de kæmper for at bevare deres moral og sunde fornuft.

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg