THE LIGHTHOUSE er et medrivende og stilistisk mesterværk af Robert Eggers, der debuterede med The Witch. Vi er ude i en decideret arthouse gyser, så det vil ikke være for alle. Og ja, der er lige lovlig meget fokus på form på bekostning af indhold. Læs vores The Lighthouse anmeldelse her!
The Lighthouse er en vild og decideret vanvittig oplevelse. Det er arthouse horror, som vi ikke er bange for at kalde et stilistisk mesterværk, selvom vi helt overordnet ikke er væltet omkuld af begejstring.
Nu er filmen også lavet af Robert Eggers, der bragede igennem med filmen The Witch, som vi var meget glade for. Du kan læse vores anmeldelse af The Witch her >
Af samme årsag var forventningerne til Eggers nye film også meget høje. Nok også lidt for høje.
Du kan læse resten af vores The Lighthouse anmeldelse herunder.
Visuel fantastisk historiefortælling
Først og fremmest skal det gøres helt klart, at der med garanti er et publikum, som vil knuselske hvert eneste sekund af The Lighthouse. Det er bare ikke lige os. Der vil også være dem, der synes, den er søvndyssende eller har lyst til at udvandre fra en visning. Det er absolut ikke os.
Vi lander helt klart i afdelingen med fans af The Lighthouse, men vi er ikke så forblændet af det stilistiske, at filmen som helhed er en fantastisk oplevelse. Filmen er i sort-hvid, og billedet er nærmest kvadratisk, så man er virkelig hensat til en helt anden tid. Det passer helt fantastisk med den historie, der fortælles.
Alene lydsiden og kameraføringen fortjener et hav af priser. Desværre er The Lighthouse “kun” nomineret til en Oscar i sidstnævnte kategori, hvilket er en skam. Når man sidder i biografmørket, er det nemlig en fantastisk oplevelse, hvis man vil overgive sig til den.
The Lighthouse kræver fuld overgivelse til universet, og det gør jeg gerne… til en vis grad. Det er nemlig selve historien, der halter lidt for mig. Til gengæld er skuespillerne helt fantastiske. Især Robert Pattinson overraskede og imponerede i en sådan grad, at jeg nu glæder mig til at se, hvordan han kommer til at klare rollen som Bruce Wayne (altså, Batman).
Robert Pattinson og Willem Dafoe
Når jeg nu nævner Robert Pattinson først i ovennævnte, så sker det især i lyset af, at Willem Dafoe har leveret en række pragtpræstationer gennem årene. Det har Robert Pattinson reelt også, men blot på en mindre skala. Den skala er dog sprængt med hans præstation i The Lighthouse.
Og ja, det er især deres kemi, der får hele fortællingen til at fungere. Selv når ikke den fungerer synderlig godt for mig, så er jeg stadig fascineret af deres samspil. Efterhånden som tiden skrider frem i The Lighthouse, bliver begge mænd deciderede vanvittige på forskellige måder.
De drikker (først sprut og siden alt andet med procenter), skændes og slås… nå ja, og så danser de også tæt og udvikler generelt en noget særpræget forhold. Alt sammen fortælles på en måde, der mest af alt virker som et teaterstykke. Dét er ikke for alle, men lige dén del fungerer fint for mig.
Stilen fungerer bedst for mig, når vi kommer ud i ekstremer, da dette matcher lyd- og billedsiden bedst. Det vil reelt sige, at jeg er bedst underholdt, når der er de vilde skænderier (ofte med lange monologer) eller komiske indslag (der er faktisk en løbende prut “gag”).
The Lighthouse skal ses i biografen!
Vi har sagt det før her fra Heaven of Horror, og vi kommer til at sige det igen og igen. Når genrefilm vises i biografen, så er det bare om at købe billetter og støtte op om dem. I tilfældet med The Lighthouse er det dog også ekstremt vigtigt for at få den komplette oplevelse.
Den voldsomme mørke og altid tilstedeværende larm fra både natur og fyrtårn, vil bare aldrig blive det samme udenfor en biograf. Så hvis du skal se denne film, bør du altså virkelig prioritere at få den set i en biograf. Endda gerne en af de mindre, da netop de små biografer gerne støtter op om at få disse skæve genrefilm hjem til Danmark.
Filmen er som sagt instrueret af Robert Eggers, der også har skrevet manuskriptet sammen med sin bror, Max Eggers.
De to arbejder generelt sammen på alle produktioner, så det er præcis som ved The Witch. Jeg foretrækker stadig Robert Eggers’ debutfilm, men jeg tror nu også, der er mange, der vil få en klar præference for The Lighthouse. Og jeg forstår fuldt ud hvorfor, selvom jeg ikke er én af dem.
The Lighthouse udkommer i de danske biografer fra den 30. januar 2020.
FAKTA
Biografpremiere: 30. januar 2020
Instruktør: Robert Eggers
Medvirkende: Willem Dafoe, Robert Pattinson, Valeriia Karaman, Logan Hawkes
Plot
Lyskeglen fejer hen over det oprørte hav og leder skibe uden om farlige skær. Men hvad med mandskabet på det isolerede fyrtårn? Nok kan de lade sig fascinere af lyset brydning i den store linse i fyrets tårn, men det meste af tiden er det er hårdt og koldt slid for fyrmesteren og hans assistent. Der er fra start ondt blod mellem de to mænd. Fyrmesteren er gammel og garvet i faget, mens hans assistent er uprøvet og synes at gemme en hemmelighed om sin fortid som skovhugger. Udenfor hyler stormen, temperaturen falder under frysepunktet, og de har intet andet selskab end hinanden. Og lyset i fyrtårnet.
Hvordan hænger det sammen at skrive om et “stilistisk mesterværk” men i samme anmeldelse bemærke, at “vi” ikke er forblændet af det stilistiske? Det er en selvmodsigelse. Der skrives intet i anmeldelsen om, hvorfor anmelderen mener, at det er mere form end indhold, hvilket gør det til et udsagn, der hænger og blafrer i luften og intet andet. Der er en fantastisk historie i filmen, der handler om forsøg på at transcendere herre-slave-forhold, om begær og hemmeligholdelse, om forsøg på at få en dyb indsigt i noget helt essentielt i livet, der berører noget hierarkisk og antihierarkisk. Det er en film om at transcendere alle mulige og umulige vilkår blandt andet ved at protestere, overgive sig, kæmpe ganske enkelt og længes imens. Der er en kamp i gang på alle mulige planer i filmen, der er brilliant, ganske enkelt. Det hele selvfølgelig efter min mening og oplevelse.
Jeg.menwr sagtens man kan skrive et stillistisk mesterværk og samtidig kede sig.over historien.