The Lair – Anmeldelse (2/6)

THE LAIR er en ny Neil Marshall gyser-actionfilm. Den har både en ret komisk monsterhistorie og en B-film-gyserstemning. Hvis du ser den for splat og komedie (men ikke gys), er den næsten okay. Læs hele vores anmeldelse af The Lair her!

THE LAIR er en ny action-gyserfilm af Neil Marshall. Og selvom den er et skridt op fra hans forrige film, er jeg stadig ikke imponeret. Vi følger (endnu engang) en hovedperson spillet af Charlotte Kirk. Hun er jagerpilot udsendt til Afghanistan i 2017, men hun er ikke i den klassiske flyverdragt, vi alle kender fra film som Top Gun.

Det er klart, at dette lidet flatterende outfit bare ikke er godt nok. I stedet ser vi hende i stramme bukser og en tanktop i det meste af filmen. Alt imens andre soldater er i fuld uniform lavet af det mere normale tykke stof. Det er  som at være tilskuer til et eller andet videospil lavet af (og til) teenagedrenge, der bare vil se på noget kønt.

Alligevel burde jeg på papiret elske denne film, da den både har humor, en monsterhistorie og ret heftig gyser-action-stemning af B-film variationen. Desværre tager den sig selv alt for seriøst i stedet for at have det sjovt med disse subgenrer.

Læs videre på vores The Lair-filmanmeldelse nedenfor. Om ikke andet, så for at finde ud af, hvorfor den bare ikke fungerer for undertegnede!

Charlotte Kirk har hovedrollen i The Lair

Helt fra starten af The Lair er det indlysende, at dette er endnu et Charlotte Kirk-boost fra Neil Marshall. Det skal siges, at de to er kærester, hvis du ikke allerede er klar over det.

Desværre ser fokus ud til at være på at få hende til at se godt ud frem for at være god i denne hovedrolle.

For at være helt ærlig, så kunne jeg sagtens leve med dette, hvis det blev adresseret og brugt i historien; Gør det for pokker til en sjov pointe, at det er ret fjollet, at hun skal være “dullet op” fremfor at være dygtig. Eller inkorporer det naturligt i historien.

DET VIRKER I FILM SOM…

The Babysitter, The Hunt, Scouts Guide to the Zombie Apocalypse, Ready or Not, You’re Next eller endda Mad Max: Fury Road – for at nævne bare nogle stykker.

Jeg elsker en solid monsterfilm eller en god spoof på en 80’er action-gyser lige så meget som den næste genre-fan. Jeg ville klappe i mine små hænder og hjertens gerne anbefale en film i den stil.

Men hvis der er én ting, jeg bare ikke kan lide, er det, når en filmskaber både vil blæse og have mel i munden (som man siger på godt dansk). Altså, når de gerne vil lave en film, der skal være sjov og skræmmende, mens de også lige har en stærk kvindelig hovedrolle, hvor der i vanvittig grad fokuseres på form fremfor indhold.

Det er så 80’er-agtigt på alle de forkerte måder. Nu er jeg tilfældigvis et barn af 1980’erne, så jeg voksede op med Sarah Connor, Ellen Ripley og Laurie Strode. Jeg ved, man både kan være feminin og stærk, smuk og klog.

Men du kan ikke være mere fokuseret på, at din hovedrolle skal have perfekt hår og makeup end det at fortælle en god historie!

Birollerne i The Lair

Selvom dette helt klart er en film, der (igen!) lavet til Charlotte Kirk, så hun kan få en hovedrolle, er der faktisk en masse andre karakterer i The Lair. Og heldigvis for det, da det betyder et lille skridt op fra The Reckoning. En af de få skuespillere, der spiller sin rolle tilpas, er Jonathan Howard (Trespassers). Og han virker!

En som Jamie Bamber (Battlestar Galactica, Marcella) opfører sig tydeligvis som en, der tror, han er med i den vildeste spoof på netop gyser-action-monsterbaskerne fra 1980’erne. Han spiller en soldat med klap for det ene øje og en amerikansk accent, der er så overdrevet, at det er ren gyser-komedie. Han kan jo lige så godt gøre det ordentligt!

Det virkelig triste og uheldige er, at jeg har en fornemmelse af, at Charlotte Kirk kunne være rigtig god i en film som Pride and Prejudice and Zombies. Hun har den perfekte stil til en historisk film, der kunne fungere fantastisk i en gyserfilm.

Havde Neil Marshall instrueret The Descent i dag og givet Charlotte Kirk hovedrollen med det fokus, han har nu, ville det have været en dødssejler. Hun skulle jo konstant have været i perfekt belysning og med bare en lille smudsplet i panden. Intet andet.

Og alligevel har jeg ikke helt givet op. Jeg håber, at tredje gang er lykkens gang for Neil Marshall og Charlotte Kirk. Jeg er nemlig ikke i tvivl om, at de vil fortsætte med at lave film sammen (hvilket også er tydeligt på IMDb), så hvorfor pokker kan de ikke være gode sammen?! Den nuværende stil fungerer i hvert fald slet ikke.

Hvad sker der lige for Neil Marshall?

Efter hans forrige film The Reckoning forventer jeg ikke meget af ham. Hvilket er rigtig ærgerligt, for han har virkelig været en af mine yndlings gyserfilminstruktører. Desværre er hans to nye film rodede og usammenhængende. Og det siger jeg faktisk i et forsøg på at være objektiv og venlig. Som ovenstående nok har afsløret, er jeg meget utilfreds.

Efter først at have set The Reckoning og nu The Lair, så er det bedste, jeg kan sige om denne seneste film, at den ikke er helt så slem som hans forrige film. Helt ærligt, det siger saftsuseme ikke meget.

Jeg kan bare ikke gennemskue, hvordan den instruktør, der lavede Dog Soldiers og The Descent (en af mine yndlingsgyserfilm), kan være den samme mand, som instruerede disse to sidste film. Jeg bemærker dog en mærkelig kendsgerning; Da han instruerede disse ikoniske gyserfilm, var han gift med Axelle Carolyn.

Siden de to blev skilt, har hans originale film (altså ikke Hellboy eller tv-serier) været disse B-filmproduktioner, hvor alt fra lyssætning til plot og skuespil er helt hen i vejret. Jeg har set super-lavbudgetfilm, der havde bedre lys, karakterer og manuskript.

Axelle Carolyn gør det til gengæld rigtig godt. Hun har instrueret afsnit af The Haunting of Bly Manor, Creepshow, American Horror Story og The Midnight Club.

Da de var sammen, havde hans film også stærke, seje og fejlbarlige kvinder i spidsen. Fremfor de aktuelle film, hvor den kvindelige hovedperson har perfekt hår og make-up samt konstant er i tætsiddende outfits. Og det er alt, jeg har at sige om det!

Du kan se The Lair i hjemmebiografen

Som allerede nævnt mange gange, er instruktøren af The Lair Neil Marshall. Den ikoniske og geniale gyserfilminstruktør fra bedre tider. I disse dage skriver han film sammen med sin private stjerne, Charlotte Kirk, og det gør ikke noget godt for nogen af dem.

Det er vel fint at se The Lair som en komisk monsterfilm med gode praktiske effekter (det vil jeg trods alt give den) og nogle få skuespillere, der giver skæve spoof- eller gyserkomedie-vibes.

Hvad angår nogen egentlige gyserdel, der skulle kunne skabe bare den mindste forskrækkelse i mit ScreamQueen-væsen? Den må ligge et sted på klippegulvet. Jeg tror faktisk ikke engang min puls ændrede sig, mens jeg så filmen. Det skulle da lige være et udtryk for irritation, men selv den del kan jeg knap nok hidse mig op over længere.

Nu ender jeg med at give denne film 2 splatter, hvilket jo er det samme som hans forrige film The Reckoning. Min eneste konklusion i den forbindelse må være, at jeg var for gavmild sidste gang. Min glæde ved Neil Marshalls tidligere film kunne ikke få mig til at gå længere ned. Men det var nok en fejl, da han jo fortsætter samme stil. Øv!

The Lair kan købes og lejes digitalt fra den 30. marts 2023.

FAKTA

Instruktør: Neil Marshall
Manuskript: Neil Marshall, Charlotte Kirk
Medvirkende: Charlotte Kirk, Jamie Bamber, Jonathan Howard

Plot

I Afghanistan opdager en nedskudt RAF-pilot et forladt sovjetisk forskningsanlæg skjult i nogle afsidesliggende bjerge. Hun forfølges af oprørere og kommer uforvarende til at slippe nogle monstre løs, som er resultatet af et dna-eksperiment, der er gået frygtelig galt. Hun bliver reddet af amerikanske og britiske soldater, som har svært ved at tro på hendes historie om monstre. Da mørket falder på, angriber monstrene deres afsidesliggende militærbase, og de udkæmper en voldsom kamp. Da solen står op, trækker monstrene sig tilbage, og de overlevende beslutter at tage tilbage til hulen og sørge for, at monstrene ikke kan skabe mere ravage.