En familie bestående af Maria, hendes mand Henry og deres tre sønner drager afsted på juleferie i Thailand, hvor de ser frem til nogle fridage i et tropisk paradis. Men om morgenen den 26. december, da familien slapper af ved poolen, breder et uhyggeligt brøl sig fra jordens indre, og imens Maria lammes af frygt, rejser en mur af sort vand sig og fejer hen over hotellets grund med retning mod hende. Et kaotisk øjeblik senere ligger alt oversvømmet hen, og forældrene må kæmpe en umulig kamp for at blive genforenet med hinanden og deres børn.

:: Anmeldelse ::

Først en lille disclaimer: Dette er naturligvis ikke en traditionel horrorfilm, men da Nordisk Film var så søde at lade os køre en konkurrence med fribilletter til vores fantastiske Heaven of Horror-brugere, synes vi også, det var på plads at lave en anmeldelse. Desuden er filmens historie jo intet mindre end en sand historie om en families mareridt (og mange hundretusinde andres, for den sags skyld), og det er uhygge og gys på en niveau, som de færreste gyserfilm kan matche.

Lad os starte med den lækre lille detalje, at ‘The Impossible’ er instrueret af Juan Antonio Bayona, der stod bag en af vores absolutte favorit horrorfilm ‘El orfanato’ (‘Børnehjemmet’, 2007). Det betyder naturligvis også, at vores forventninger er skruet HELT op både i forhold til det visuelle, men især også i forhold til de blødere emotionelle elementer, der var så dominerende i også ‘El orfanato’. Heldigvis er der fuld indfrielse på alle fronter, og det er da intet mindre end fantastisk.

Filmen har fået en underlig blandet modtagelse, hvor anmeldere veksler mellem at synes, det er fantastisk følsomt og andre råber følelsesporno. Det sidste forstår jeg helt ærlig ikke, selvom der da godt kunne have været skruet lidt ned for violinerne i visse scener – men så kan man sgu kritisere lydsiden og ikke filmen. Andre er meget bitre over, at man nu følger én enkelt europæisk familie i Thailand, når andre områder i sydøst Asien og store dele af lokalbefolkningen blev så ekstremt hårdt ramt.

Bevares, det er da også sandt, men nu er hele pointen at fortælle denne ene historie, om hvad en familie gik igennem, og så kan vi som publikum tilfældigvis bedre forholde os til denne situation, end det faktum at flere hundredetusinde mennesker mistede henholdsvis liv eller bolig. Det er helt tydeligvis filmens præmisse, og så må man da forholde sig til dette – det står faktisk indledningsvist, at dette bare en “One family’s true story”, så kortene er ligesom lagt på bordet. Og her kan det også lige tilføjes, at den “ægte” familie faktisk er spansk, så det forklarer måske også, at en spansk instruktør står bag filmen, ligesom det er en spansk produktion.

Og det ER altså en helt igennem fantastisk historie med helt utrolige skuespilpræstationer – og det er helt på sin plads, at Naomi Watts er nomineret til en Oscar (og desuden har været nomineret til nærmest alle andre større filmpriser). Også de yngre skuespillere leverer pragtpræstationer, som vi ligeledes oplevede i ‘El orfanato’, så måske Bayona er den spanske Spielberg, når det kommer til at få magi ud af børneskuespillere.

De mest fantastiske scener er altså oplevelsen af selve tsunamien, som vi i meget stor stil oplever fra personernes synsvinkel. Man kan ikke undgå fysisk at kaste sig rundt i sædet i biografsalen. Det var i hvert fald min personlige oplevelse på egen krop, ligesom jeg så alle andre i nærheden gøre det samme. Og så er der altså meget voldsomme scener generelt – på et tidspunkt var en ung, voksen mand foran mig ved at brække sig. Altså, helt bogstavlig talt, knækkede han sammen og kom med så voldsomme bræklyde, at resten af salen sgu også var ved at miste seneste måltid. Det er ikke for svage sjæle! Men det er både frygteligt, smertefuldt, sørgeligt OG især livsbekræftende at se denne film.

TRIVIA

Ifølge Naomi Watts blev filmen lavet, efter producerne hørte et interview på spansk radio, hvor familien fortalte deres overlevelseshistorie. Flere af statisterne er virkelige overlevende fra netop denne tsunami. Og ved Toronto Film Festivalen i 2012 mødte skuespillerne den familie, som filmen er baseret på.

Fakta

(Originaltitel: Lo imposible)

Biografpremiere: 24-01-2013
Genre: Thriller | Drama
Instr.: Juan Antonio Bayona
Medv.: Naomi Watts, Ewan McGregor, Tom Holland, Geraldine Chaplin m.fl.
Land:Spanien, 2012

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg