THE DEEP HOUSE er en ny gyserfilm, der primært udspiller sig under vandet. Selvom der er potentiale, så er især slutningen en noget flad oplevelse. Den er skabt af gyserduoen Alexandre Bustillo og Julien Maury. Læs vores The Deep House anmeldelse her!
THE DEEP HOUSE er en gyserfilm, vi har set frem, da den er skabt af en fransk gyserduo, der tidligere har leveret gode film. Det er dog ved at være noget tid siden, og denne film gør intet for at bryde deres “forbandelse” med at lave middelmådige gysere.
Vi er bare ude i en film, der igen-igen formår at gå i alle Scream-fælderne. Altså, de gyser-regler, der beskrives i Scream-filmen. Hovedpersonerne gør næsten hele tiden det modsatte af, hvad logik foreskriver de burde gøre. Det bliver altså ret hurtigt trættende, og slutningen er direkte dum!
Ja, så er det ligesom på plads. Men du kan alligevel læse videre på vores The Deep House anmeldelse herunder, hvis du vil vide bare lidt mere.
Få fortalt en gyserfilm
Jeg anerkender blankt, at det ikke kan være nemt at skulle filme under vandet. Men nu er det immervæk filmskaberne selv, der beslutter sig for at gøre dette. Og visuelt er den da pæn, selvom det bliver noget ensformigt, da først vi er under vandet.
“Jamen, en spøgelsesgyser under vandet er da noget nyt!” kan man så prøve at tale filmen op med. Og ja, det er da sandt, men undervandsgysere er til gengæld intet nyt. At tilføje en ekstra dimension gør det ikke automatisk godt. Slet ikke med så sløv en historie, som det The Deep House byder på.
Og så ser vi ikke engang skuespillerne det meste af tiden. Det er ekstra mærkeligt, når nu de to hovedpersoner er YouTubere og filmer til deres kanal, der endnu ikke har fået det store gennembrud. De opsøger mærkelige og spændende steder til deres YouTube-kanal og drømmer om noget, der kan gå viralt.
Måske det så ville være en god idé med lidt personlighed. For eksempel ved at man rent faktisk kan se dem.
Found footage i nye klæder
Vi ved jo, det er muligt fra en anden undervandsgyser, nemlig 47 Meters Down. Bevares, det var en hajgyser. Men om det er hajer eller noget overnaturligt i et hus under vandet, kan ikke være afgørende for hovedbeklædningen.
Det kan til gengæld have betydning for en YouTube-kanal.
Det er bare ikke super spændende at få “fortalt” en gyserfilm på denne måde. Og så er James Jagger (ja, søn af Mick Jagger og Jerry Hall) bare ikke så stærk en skuespiller – endnu, i hvert fald – at det fungerer super godt for ham. Det er faktisk ofte ret fladt med hans replikker.
Og eftersom vores hovedpersoner filmer alt det, der sker, til deres YouTube-kanal, så er vi reelt ude i en form for found footage. Altså, der er ikke nogen, der rent faktisk finder denne “footage”, så lige nu er det bare “existing footage”, der i teorien kunne blive fundet.
Du kan købe eller leje The Deep House nu!
Alexandre Bustillo og Julien Maury er som sagt gyserduoen bag The Deep House. Vi har længe været glade for dem her hos Heaven of Horror siden deres 2007 debut med À l’intérieur. Den blev lavet som amerikansk remake i 2016 under titlen Inside.
Efter deres debut i 2007, kom de med Livide i 2011 og Among the Living i 2014. Førstnævnte var ikke fantastisk, men sidstnævnte kan helt sikkert noget. Helt overordnet har de været kendt for at være skabere af Euro-slashers, og dét skulle de nok holde sig til.
SE DENNE I STEDET
Deres seneste to film har været Leatherface (2017) og Kandisha (2020). Leatherface var – som navnet indikerer – en Motorsavsmassakren origin-historie og bød på både godt og skidt, men var underholdende. Kandisha blev jeg bare skuffet over, da den havde potentiale til mere. Præcis som The Deep House, der føltes ret ligegyldig.
The Deep House kan ses i hjemmebiografen nu.
FAKTA
VOD-premiere: 25. oktober 2021
Genre: Horror, Thriller
Instruktører: Alexandre Bustillo, Julien Maury
Medvirkende: Camille Rowe, James Jagger, Eric Savin
Plot
Tina og Ben er et par unge YouTubere, der specialiserer sig i undervandsudforskningsvideoer. Da de dykker i en afsidesliggende sø, opdager de et hus dybt under vandet. Det, der startede som et unikt fund, forvandler sig snart til et mareridt, da de indser, at der er blevet begået forfærdelige forbrydelser i huset. Fanget med farligt svindende iltreserver går det op for Tina og Ben, at det værste stadig venter – De er ikke alene i huset!
![Amagermanden – Anmeldelse [Viaplay]](https://www.heavenofhorror.dk/wp-content/uploads/2021/11/Amagermanden-viaplay-anmeldelse-440x264.jpg)
![Goosebumps [2023] – Anmeldelse [Disney+]](https://www.heavenofhorror.dk/wp-content/uploads/2023/10/goosebumps-2023-horror-serie-440x264.jpg)
![Westworld: Sæson 3 – Anmeldelse [HBO Nordic]](https://www.heavenofhorror.dk/wp-content/uploads/2020/03/westworld-season-3-anmeldelse-440x264.jpg)
How Deep Is Your House?
Alice i Horrorland
The Deep House (2021)
Spoilers,
Den franske instruktørduo Maury og Bustillos gyserfilm opererer på det subliminale niveau. The Deep House er ingen undtagelse.
Anslaget indeholder nøglen til filmens centrale konflikt. Kæresteparret Ben og Tina er youtubere med efterladte bygninger som speciale. Bens mål er at de derved kan blive rige og blive gift i Las Vegas og vel købe hus og stifte familie. Men der er en disharmoni i forholdet. Ben er voyeur og kan godt lide at gøre Tina bange, betragte det, og hun finder sig i det, følger med ham lidt som en zombie, trækker ingen grænser, gør hvad han vil. Hun har en usikkerhed, der grænser til eksistentiel angst. Man tænker Ben elsker hende, prøver at gøre hende tilfreds ved at give hende det glansbillede hun eftertragter, men han kan ikke dy sig for at spille på hendes svage sider. Det er et par i en form for krise. Det er et forhold vi ellers ikke indvies meget i, hverken længde, intensitet eller fremtidsudsigter. Det er et øjebliksbillede der interesserer instruktørerne og så det skrøbelige forhold alle kan betragte. Filmen er i virkeligheden et smukt poetisk mareridt, der med underbevidstheden som metaforisk virkemiddel viser hvordan deres forhold ville udvikles og afvikles.
Filmens historie er overordnet, at de dykker ned i et forladt hus på bunden af en fransk sø med kameraer for at optage den ultimative youtube-video. Huset viser sig til deres overraskelse at have været genstand for skrækkelige forbrydelser mod børn, satanisme og også hævnforbrydelser mod forbryderne (et ægtepar og deres datter, der filmede deres gerninger). Ben og Tina konfronteres med dem. Ægteparret vågner således – virkeligt eller oplevet – op fra de døde og jagter Ben og Tina. Men Ben og Tina kan pludselig ikke komme ud af huset igen, udgange er på vanlig mystisk vis blokeret og ilten er ved at slippe op. Tinas reaktion er rædsel og et angstanfald, mens Ben ikke har sluppet sin nysgerrighed, sin voyeurisme. Han håndterer gruen som et vilkår (livsvilkår) men opsluges også af den, besættes af datteren og hans seksuelle drifter der er fortrængt i relationen til den hæmmede Tina frigøres. Han finder endog en biograf i et af husets kælderrum, der afspiller en film af forbrydelserne, mens datteren bryder ud gennem lærredet. Der er homage til bl.a. Suspiria og ikke mindst voyeurinstruktøren Brian De Palmas første værk, Murder à la Mod og Peeping Tom.
Ben undslipper ikke, det ønsker han dybest set ikke, men han ender sine dage i huset. På bunden. Han er ét med horroruniverset, filmmediet, ser den dybe gru i øjnene, men han indfanges også af den, af datteren der også er voyeurist. Tina, fredselskeren, lykkes derimod med at flygte ud af huset og efterlader symbolsk dronekameraet, for hun er nu etisk etableret og har lagt afstand til voyeurismen og sit overfladiske youtube-liv. Hun drukner dog på vej op da ilten slipper op i duoens måske smukkeste scene nogensinde, sprællende i vandet, søgende mod lyset ovenfra, optaget nedefra af hvad man må formode er kameraet. Det er også en metafor. Hun er fri af det usunde forhold til Ben. Det er en åndelig handling, en slags vægtløshed, som lysestagen, et opgør med angsten, virkeligheden. Lovecrafts mærkværdige ord, fra huset, runger. “That is not dead which can eternal lie. And with strange aeons even death may die.” I en anden sindstilstand er døden ikke længere en funktion af virkeligheden, men må også underkaste sig alder.
Scenen efter rulleteksterne antyder at deres skæbne kan være kønsbestemt. Det er det ofte hos Bustillo og Maury. Maury og Bustillo spejler også løbende Ben og Tina med ægteparret. Maskerne er nærmest de samme – dykkermaskerne og de masker af skam ægteparret i deres død blev bundet med. Oplevelsen i huset er således ikke kun opdagelsen af et fortidigt gerningssted, men også et underbevidst flashforward til forestillingen om hvad Ben og Tinas liv sammen ville være efter berømmelsen, med ægteskab, villa, fødslen af børn og måske drab på børn. Filmen kredser således om instruktørernes vanlige temaer fra f.eks. Inside og Livid om familie, relationen mellem forældre og børn samt frigørelsen fra disse roller. Det er ikke et tilfælde at Tinas angstanfald angår en slange og at det forgår i husets soveværelse. Det er således også en film om det eksistentielle forhold til tilværelsens angst og gru, seksualitet og familielivets fængsel. Samtidig er det en film om film og om moderne medier. Iltniveauet på deres Smart Watch-agtige display tæller ned som batteriet på en lidt for smart phone, og ved 0 dør man ikke, men finder blot sin sande identitet. Man er enten tilskuer til livet eller griber forgæves ud efter det. Livet er og bliver en fælde.