The Dark Tower vil nok ikke imponere fans af Stephen King-bogserien, men som regulær underholdning leverer den varen. Måske ikke videre mindeværdig, men et spændende eventyr!

Endelig er The Dark Tower blevet filmatiseret, men de rosende ord er i stor stil udeblevet. Det er endda danske Nikolaj Arcel (instruktør af den Oscar-nominerede En Kongelig Affære), der har instrueret filmen, så som dansker var forhåbninger (og ønsker) til en succes helt i top.

Selvom jeg elsker Stephen King og nu til dags læser alt nyt, han kommer med, så har jeg faktisk ikke læst The Dark Tower. Og det skal jeg nok være glad for i forhold til at se filmen.

For med The Dark Tower-filmen er det vist i særdeleshed bøgernes fans, der bliver skuffede. Alene det, at “The Gunslinger” karakteren, Roland, reelt er reduceret til en stor birolle, er naturligvis problematisk.

Reelt smager The Dark Tower mere af et Stephen King-spin på Harry Potter, når man ser filmen. Og dét er vist ikke lige sådan, bøgerne er. Filmen er et solidt eventyr, og jeg var godt underholdt fra start til slut, men der er sgu problemer.

The Dark Tower

90 minutter er alt for kort tid

Det virker helt vanvittigt, at The Dark Tower filmen kun varer 90 minutter. En historie, der tager udgangspunkt i hele otte (8!) bøger af Stephen King, kan da ikke fortælles på halvanden time. Slet ikke, når man ikke har valgt at tage dem kronologisk, men derimod lave et alternativt sammenkog.

Plakaten viser Walther (Matthew McConaughey) som The Man in Black og Roland (Idris Elba) som The Gunslinger, men faktisk spiller de begge biroller.

Det er på alle måder drengen, Jake Chambers (Tom Taylor), der spiller hovedrollen. Jeg synes, han klarede det helt fint, og karakteren var som sådan også interessant. Men hold nu op, hvor går det stærkt alt sammen.

Det er for pænt og for enkelt. Og man er jo ikke ét sekund i tvivl om, at det hele nok skal gå godt. Som publikum når man slet ikke at føle nogen reel fare eller forholde sig til den angst, som den drengen tydeligvis er knust af.

The Dark Tower

Både Idris Elba og Matthew McConaughey leverer da også underholdende portrætter, men de bliver (mildest talt) noget karikerede. Jeg er personligt meget glad for begge skuespillere, men især McConaugheys Walther bliver ekstremt overfladisk.

Idris Elba skal til gengæld være den på alle måder sårede kriger, der skal finde frem til de blødere værdier igen. Han er også set meget bedre. Eksempelvis i Pacific Rim, hvor han netop var en genial leder, der også havde hjertet med.

Det er Stephen Kings univers, og dét kan man se

Til gengæld kan man nyde rigtig godt af at spotte et hav af Stephen King-referencer. Der er mange, og jeg er helt sikker på, at jeg kun fangede et udpluk af dem. Og det er selvom man bliver gjort opmærksom på disse små cameos helt fra starten.

Inden for det første minut ser vi bogstavelig talt to tvillingepiger, der siger “Come play with us!”. Jo tak, så er vi sateme ankommet i Stephen King-universet. Og den “lille” Pennywise-reference er jo også yderst passende til den kommende IT.

The Dark Tower

Er man fan af bøgerne, skal man nok skrue sine forventninger helt ned. Faktisk vil det nok føles som om, karaktererne fra boguniverset er lige så meget gæstevisitter, som tvillingerne fra Ondskabens Hotel.

En glorificeret tv-pilot, der skal sælge serien?

Men vil man have et eventyr, hvor der er knald på fra start til slut, så er The Dark Tower perfekt til formålet. Det er altså vitterlig topunderholdning, og filmen er som skabt til en god popcorn-biografoplevelse. Du kommer dog næppe til at føle vanvittig meget andet end pulsstigning over actionscenerne.

Og før du ved af det, så er filmen slut. Du når i hvert fald hverken at kede dig eller blive træt af universet undervejs, for der skrabes kun lige i overfladen. Men måske det netop er meningen, da der efter planen skal komme en tv-serie efterfølgende, der bliver en prequel til filmen.

Med det in mente, så er denne film måske reelt ment som en Hollywood TV-pilot, der skal præsentere en ny tv-serie. Og ja, det virker da egentlig meget godt, for jeg skal da helt sikkert se den serie.

Om ikke andet, så med det formål at finde ud af, hvad der reelt foregår i Stephen King-universet. For med The Dark Tower filmen her får vi kun en lille smagsprøve. Igen, så vil jeg dog holde fast på, at den vitterlig var underholdende.

Flere andre fra det danske anmelderkorps formåede da også at hoppe i sædet og grine undervejs (når det var meningen, vel at mærke). Så om ikke andet taler det da for underholdningsværdien.

Og så håber vi i øvrigt bare, at den kommende It kommer til at levere på alle måder. Men lige dér er vi faktisk meget fortrøstningsfulde. Præcis som der lige nu er en fænomenal tv-serie fortolkning af Mr. Mercedes, der i den grad kan anbefales.

FAKTA

Biografpremiere: 17-08-2017
DVD/VOD-premiere: 18-01-2018
Genre: Horror, Science Fiction, Action, Fantasy
Instruktør: Nikolaj Arcel
Medvirkende: Idris Elba, Matthew McConaughey, Katheryn Winnick, Jackie Haley m.fl.

PLOT: Den sidste ridderkriger, Roland Deschain, er blevet låst fast i et evigt slag mod Walter O’Dim, også kendt som Den Sorte Ridder. Deschain er fast besluttet på at forhindre ham i at vælte det mørke tårn, som holder Universet sammen. Med verdens skæbne på spil står godt og ondt overfor at kollidere i den ultimative kamp, da kun Roland kan forsvare tårnet mod Manden i Sort.

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg