The Captive er en thriller med et ubehageligt emne, som de fleste vil gyse over. Men den havde potentiale til mere.

For mig er denne type historier altid ekstra uhyggelige på den helt frygtelig realistiske måde.

Det er jo ikke ligefrem super sjældent, at man hører historier om børn, der kidnappes og holdes i fangeskab i et sandt misbrug- og overgrebshelvede. Desværre.

Derudover er både pædofili og børneporno også udbredt i en grad, som langt de fleste af os på ingen måder kan forestille os. Begge disse områder er omdrejningspunkter for The Captive.

En familie mister deres 10-årige datter og vil ikke opgive håbet – men kan af samme årsag heller ikke leve livet ordentligt, og der er absolut ingen spor at gå efter.

Fra politiets side følger vi den afdeling, der tager sig af netop børneporno og kæmper for at finde frem til både ofre og gerningsmænd, så førstnævnte kan komme i sikkerhed og sidstnævnte blive straffet.

Filmen er i grove træk en regulær “katten efter musen”-historie, da vi nærmest fra starten ved, hvor familiens datter – nu otte år senere – holdes fanget, og samtidig ved vi også præcis, hvem gerningsmanden er… selvom vi dog ikke kender alle detaljer.

Vi ser (naturligvis!) ikke skyggen af overgreb mod børn, men vi ser bl.a. en betjents reaktion på synet, da han skal arbejde med opklaring af disse sager. En yderst effektiv måde at indrage publikum i rædsler, uden der er behov for chokeffekter af mere grov karakter.

Historien er meget enkel, men spændende og medrivende. Der er dog desværre et stort minus, da vi springer rundt i tiden. Meget!

Og en del forskellige tidsperioder, der er meget svære helt at differentiere, da alle karaktererne ligner sig selv foruroligende meget (med undtagelse af pigen, trods alt).

The Captive - Thriller med Ryan Reynolds

Gode præstationer fra stjernecast

Ryan Reynolds er undtagelsen, da hans skæg bliver mere gråsprængt, men Scott Speedman har bogstavlig talt præcis den samme frisure, om vi er på dag 1 eller år 8 af kidnapningen. Dèt er fandme ikke til at arbejde med som tilskuer.

Og nu vi er ved de to herrer, så gør de det begge utroligt godt, men hvor Reynolds har hjerte og smerte helt ud til fingerspidserne, så er Speedman’s karakter uhyggeligt provokerende alle otte år igennem, og det virker ærlig talt underligt, når han er betjent i SÅ følsomme sager.

Foruden Reynolds, der spiller pigens far, er det især Mireille Enos som pigens mor, der leverer en kraftpræstation.

Kevin Durant er – som altid – effektiv i sit portræt af en noget særlig personlighed, men han rammer ikke helt plet for mig. Der er noget lidt for karikeret til, at jeg køber den fuldt ud.

Overordnet er The Captive en medrivende thriller om en uhyggelig højaktuel udfordring, men den havde potentiale til væsentligt mere, end den leverer.

Fakta

Biografpremiere: 13-11-2014
DVD-premiere: 12-03-2015
Genre: Thriller
Instruktør: Atom Egoyan
Medvirkende: Ryan Reynolds, Scott Speedman, Rosario Dawson, Mireille Enos, Kevin Durant m.fl.

Resumé
På vej hjem med sin niårige datter, Cass, stopper Matthew for at købe is. Da han kommer tilbage til sin bil, er pigen væk. Otte år senere leder Matthew stadig efter sin datter. Hans ægteskab er gået i stykker – kun sorgen synes at forbinde Matthew og hans kone. Men en dag dukker der billeder op på internettet, der antyder, at Cass stadig er i live.

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg