TAKEN TOGETHER: WHO KILLED LYRIC AND ELIZABETH? på Max er en ny dokumentarserie i tre dele. Det er true crime om nogle brutale sager. Læs hele vores Taken Together: Who Killed Lyric and Elizabeth? anmeldelse her!

TAKEN TOGETHER: WHO KILLED LYRIC AND ELIZABETH? er en ny Max Original dokumentarserie, der er optaget over flere år.

Det har resulteret i løbende interviews med familiemedlemmer til de små piger, som forsvandt og senere blev fundet myrdet. Denne true crime-serie dækker adskillige meget brutale sager, så nu er du advaret.

Læs videre på vores Taken Together: Who Killed Lyric and Elizabeth? dokumentarserie-anmeldelse nedenfor. Find alle tre afsnit på Max fra 8. august 2024.

En uhyggelig sag

Sagen om Lyric og Elizabeth er i USA kendt som “sagen, der hjemsøger Midtvesten”, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Forbrydelsen, der er omdrejningspunkt for denne dokumentarserie, er den dobbelte bortførelse af ​​to kusiner i 2012.

En dobbeltbortførelse er i sig selv en sjældenhed, hvilket også dækkes i den indledende del af dokumentaren. Vi kommer dog også til at høre om flere andre eksempler på netop dette, da jagten på gerningsmanden begynder. Mange frygteligt brutale sager bliver dækket undervejs.

Men denne tredelte dokumentarserie handler dog stadig først og fremmest om kidnapningen og mordene på 10-årige Lyric Cook-Morrissey og 8-årige Elizabeth Collins i Evansdale, Iowa.

Taken Together: Who Killed Lyric and Elizabeth? – Anmeldelse | Max True Crime-dokumentarserie

Lavet over en syvårig periode

Taken Together er filmet over syv år. I løbet af denne periode lykkedes det dokumentarholdet at få eksklusiv adgang og insider-interviews udført af filmskaberen Dylan Sires selv. Det er i øvrigt første gang han er i denne rolle.

Dokumentarserien har et vigtigt fokus på ofrenes familiemedlemmer. Eftervirkningerne af ​​denne sag er tydelig i deres ansigter hele vejen igennem. Forståeligt nok ser de alle ud til at ældes langt hurtigere, da de konstant får deres hjerter knust.

Senere hører vi fra en ung kvinde, der formåede at undslippe sin kidnapper i en anden sag. Hun har sine egne spøgelser og kæmper stadig den dag i dag med tanker om, hvad hun kunne have gjort anderledes.

Og kunne sagerne måske hænge sammen?

Se Taken Together på Max nu!

Denne nye dokumentar kommer fra Dylan Sires, som får sin debut med denne tredelte dokumentarserie. Han var tidligere nyhedsfotograf på selvsamme sag, da han kommer fra lokalområdet, hvilket klart gør det hele mere personligt.

De første to afsnit ender på ret intense cliffhangers, der fører til en ny mistænkt og flere ofre. Det er det ideelle setup til at holde publikum engageret. Det er dog ingen garanti for, at du ikke ender med mange ubesvarede spørgsmål alligevel.

En hovedmistænkt er død, hvilket alene skaber en forfærdelig situation, da han ikke kan afhøres. Mange falder under mistanke over disse tre afsnit, og politiet er ikke så rundhåndede med oplysninger til familierne. De føler sig faktisk ret alene og og forladt i disse sager.

Nogle ting kan dog i sagens natur ikke afsløres, da det stadig er en aktiv efterforskning. Det er dog svært at være vidne til familiemedlemmernes desperation. Evansdale, Iowa, ser ud til at være permanent skadet af sagen, som stadig ikke er officielt afsluttet.

Taken Together: Who Killed Lyric and Elizabeth? er på Max fra 8. august 2024.

Plot

Den mystiske dobbelte bortførelse af to unge kusiner i Iowa udløser en storm af kontroverser.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg