:: Anmeldelse ::

Jeg er absolut ikke imod remakes, men nogle gange kan man ikke lade være med at ønske, at de havde ladet være. Denne film er et udmærket eksempel på, hvorfor denne følelse kan fremkaldes af en remake. Det er bare ikke en god film, og historien bliver kedelig og langtrukken. Og selvom castet kun burde bidrage til at løfte niveauet, så er det modsatte tilfældet. Stephen Rea og Chloë Sevigny plejer at være leveringsdygtige i stærke præstationer, men de er så uendeligt ligegyldige i denne film.

Værst er dog Lou Doillon, der her får, hvad der vel ret beset kan kaldes hendes første Hollywood hovedrolle. Hun er omdrejningspunktet i filmen og skulle egentlig være en rigtig femme fetale, men falder fuldstændig igennem. Om det er hends skyld, eller bare et generelt dårligt manuskript er svært at sige, men spændende er hun ikke. Hun er ellers en velbevandret skuespillerinde i især franske film – hun er selv født i Frankrig – og er datter af en instruktør og skuespillerinde samt halvsøster til Antichrist’s prisvindende Charlotte Gainsbourg, så der burde være potentiale til en betydelig bedre præstation fra hendes side.

Filmen er som sagt en remake, og i den originale Brian De Palma film (han skrev både den originale historie, manuskriptet og instruerede) var det Margot Kidder, der spillede den bærende hoved- og titelrolle, men denne film har ikke meget at gøre med den originale, og Brian De Palma er da heller ikke inde over denne. Det er endda også kun et enkelt karakternavn, der genbruges i den nye version. Men remake eller ej – og uden sammenligning med den originale og kvaliteten af den – er ‘Sisters’ bare ikke en god film, og det faktum at den blev lavet i 2006, men først sendt ud på DVD tre år senere, er et tydeligt bevis på, at produktionsselskabet er af præcis samme holdning.

Fakta

(Originaltitel: Sisters)På DVD: 24-11-2009
Genre: Thriller
Instr.: Douglas Buck
Medv.: Chloë Sevigny, Stephen Rea, Dallas Robers, Gabrielle Rose, m.fl.
Land: USA, 2006

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg