Shorta – Anmeldelse (3/6)

SHORTA er en ny dansk action-thriller, der på mange måder ligner amerikanske film i samme genre. Sagt på en anden måde, er det imponerende kvalitet og absolut godt skuespil. Selve historien og præmissen er dog ret problemfyldt. Læs vores Shorta anmeldelse her!

SHORTA er en ny dansk action-thriller, der fra første visninger har fået mange flotte ord med på vejen. Det forstår jeg faktisk godt, men jeg må også anerkende, at det overordnede indtryk i dén grad afhænger af øjnene, der ser. Sådan er det naturligvis altid, men lige med Shorta bliver det ekstra relevant.

Det er bare ikke heldigt, at filmen er optaget nogle ret ikoniske områder på Vestegnen, der nu reelt bliver præsenteret som ghettoer. Selvom stedet er “fiktivt” i denne historie, så er det ikke super smart. Og nu er jeg tilfældigvis opvokset på Vestegnen, så jeg ser det helt sikkert med netop dé øjne.

Af samme årsag omhandler en del af denne anmeldelse helt konkret de udfordringer, jeg oplevede under filmen. Ikke mindst så andre kan blive advaret og derfor måske se bort fra disse elementer.

Læs selve vores Shorta anmeldelse herunder.

Ikke mange gråzoner

Grundlæggende oplevede jeg en alarmerende mangel på gråzoner i denne fortælling. De fleste karakterer er enten overdrevne gode eller gennemsyret af en ondskab eller ligegyldighed. Der er ikke plads til mange gråzoner, for når en god bliver ond (eller vice versa), så skifter de helt over til den modsatte side.

Utroligt nok må jeg alligevel rose skuespillet helt betingelsesløst. For selvom karaktererne bliver noget karikerede og grænser til stereotype, så får skuespillerne holdt det hele mere realistisk, end man skulle tro.

De to betjente i hovedrollerne spilles af Jacob Lohman og Simon Sears, der leverer varen på hver deres måde. Især deres samspil får filmen til at fungere godt fra starten. Også selvom der er meget, vi ikke ved om hvad, der skete, før historien begynder – eller efter den slutter. Det er nemlig et øjebliksbillede, vi får i Shorta. Én dag hvor det hele bare går grueligt galt.

Den teenager, der lander i deres varetægt på en ret ureglementeret måde, spilles af Tarek Zayat, der faktisk er helt igennem fantastisk! Hans karakter hedder Amos, og selvom denne også lige skal introduceres via noget virkelig forudsigeligt baggrundshistorie, så er det ikke rigtig grelt.

Den store ghetto på Vestegnen

Selve historien udspiller sig i et fiktivt boligbyggeri, der i praksis består af en række velkendte sociale boligbyggerier. Bemærk, der er ikke tale om ghettoer. Jeg tror dog, de fleste vil sætte lighedstegn mellem disse områder og ghettoer, når de har set denne film.

Så lad os bare lige springe ud i mine personlige udfordringer med rammerne for plottet i Shorta.

Langt det mest af filmen udspiller sig nemlig i de ikoniske højhuse i Brøndby Strand. Dem, alle der kører med S-toget i linje A eller E, uden tvivl vil genkende. Det er ikke en ghetto, men bare rolig, det er jo heller ikke rigtig her, historien foregår. Det er nemlig den fiktive “Svalegården”, der ligger i en fiktiv kommune.

Personligt synes jeg bare ikke, det er heldigt, at vælge så ikonisk et byggeri, der i øvrigt ikke er (eller har været) på ghetto-listen.

Men det stopper ikke her, for vi skal også filme lidt i Ishøj. Og nu er vi virkelig i mit barndomsområde. Her filmes nemlig i et område med ejerlejligheder, hvor der dog liiige indsættes højhusene fra Brøndby Strand i baggrunden. Præcis som vi kender det fra billeder hos ejendomsmægleren, hvor solen altid skinner gennem vinduerne i huset, der er til salg.

Bevares, det kan da være sjovt at se steder, man kender, men det ødelægger også illusionen om et “fiktivt” område for alle, der bor på Vestegnen. Der er flere andre områder, der fedtes ind i denne ghetto, for selve filmens fiktive ghetto består nemlig af rigtig mange ghettoer. Den ses flere gange på afstand, og her er vi nærmest ude i en hel by bestående af et væld af højhuse.

Og nu vi er ved pet peeves…

Desuden vil jeg lige påpege, at sygeplejersker altså ikke normalt ligger inde med remedier til at opsætte et drop i deres private husstand. Nu er jeg tilfældigvis datter af en sygeplejerske og har flere sygeplejersker blandt både familie og venner. Det er noget pjat, der nok fungerer for historien, men går ekstremt meget på kompromis med realismen.

Og ja, det ér et problem, når historien i denne film på alle måder spejler den virkelighed, vi ser udspille sig. Dog især i USA, mens vi måske frygter den herhjemme. I den forbindelse tror jeg, at Shorta vil puste mere til ilden, end den vil hjælpe med at modarbejde den.

Noget, der er et vigtigt tema i filmen, men dog i den grad netop modarbejdes med de valg, der er taget.

Ja, jeg vil gerne beklage, men jeg har svært ved, at en film, der umiddelbart gerne vil behandle et emne sobert og alvorligt, bare ikke gør det i praksis. Der synes jeg, at både Krudttønden og i særdeleshed Danmarks Sønner var markant bedre til at belyse lignende problemstillinger. Samt, ikke mindst, at kigge på muligheder for at ændre situationen til det bedre.

Shorta kan ses i de danske biografer

Shorta er instrueret og skrevet af Frederik Louis Hviid og Anders Ølholm, der med denne film får deres spillefilmdebut som instruktører. Anders Ølholm har tidligere skrevet manuskriptet til Antboy-filmen.

Jeg føler på mange måder, jeg er alt for farvet til at se Shorta med et åbent sind, fordi jeg selv kommer fra Vestegnen. Omvendt, så er det måske heldigt, da jeg ved, at historien i Shorta er fiktion. Til gengæld så jeg filmen med en, der er opvokset i Lyngby og slet ikke bemærkede alt det, der virkelig skar i mig.

Derfor er min helt store udfordring nok, at jeg ikke tror, de fleste andre, der ser denne film, vil se det som fiktion. Ikke næste gang de ser højhusene i Brøndby Strand. Og dét skræmmer mig! Medier kan påvirke folk positivt ved at vise kærlige sorte fædre, kvinder som dygtige ledere eller homoseksuelle par. Men omvendt kan medier også puste til en ild, der allerede ulmer.

Som en fiktiv historie er den underholdende og vedkommende, men selv her kan jeg ikke se udover, at mange plotudviklinger er ekstremt søgte. Skuespillet og selve produktionskvaliteten fortjener naturligvis stjerner, og underholdningsværdien som action-thriller er også meget høj. Historiens fakta er (i min optik) desværre grundlæggende ikke imponerende.

Shorta udkommer i danske biografer fra den 8. oktober 2020.

FAKTA

Instruktør: Frederik Louis Hviid, Anders Ølholm
Medvirkende: Jacob Hauberg Lohmann, Simon Sears, Tarek Zayat, Özlem Saglanmak, Dulfi Al-Jabouri, Arian Kashef, Issa Khatab, Abdelmalik Dhaflaoui

Plot

Hvad der helt nøjagtigt skete med 19-årige Talib Ben Hassi, mens han var i politiets varetægt, henstår i det uvisse. To betjente, Jens og Mike, er på rutinepatrulje i ghettoen Svalegården, da meddelelsen om Talibs død kommer, og et utæmmeligt raseri hos de unge fører til oprør og et krav om hævn. Pludselig er de to betjente blevet jaget vildt og må slås for deres liv for at komme ud.