Shelley er endnu et solidt eksempel på, at skandinaviske gyserfilm nu er så godt i gang med et nyt indtog, at disse film kaldes “New Nordic” bølgen.
Der er så meget lys og skønhed i starten af Shelley, der på smuk vis illustrerer den danske sommer. Det ændrer sig dog uhyggeligt hurtigt, når historien foldes ud. Alt fra lyde til følelser er dystre og onde, og i nærmest grotesk kontrast til den skønne danske sommer.
Styrken i Shelley skal især findes i det meget intense og realistiske forhold, vi ser mellem de to hovedpersoner, Louise og Elena. Selvom Elena arbejder for Louise, så er det tydeligt, at Elena egentlig er en tilføjelse til hjemmet mere end “bare” arbejdskraft. Louise har netop aborteret (og efterfølgende været nødsaget til at få fjernet livmoderen), så hun er stadig ved at komme sig, da Elena ankommer. Hun kommer faktisk netop for at hjælpe Louise.
Louise og hendes mand, Kasper, bor nemlig midt ude i en skov, og de har hverken rindende vand eller elektricitet. Elena tager faktisk utrolig godt imod at bo under de noget specielle forhold.
Samtidig er hun også dejlig direkte og lægger ikke skjul på, at hun synes, det er lidt underligt. Det er grundlaget for, at et venskab opstår, da der er respekt og ærlighed i fin balance. Louise har altid ønsket at få børn, så da hun hører, at Elena har en søn hjemme i Rumænien, er hun ærgerlig over at holde dem fra hinanden.
Louise kommer med et forslag om at betale Elena for at være rugemor, og dermed kan Elena langt hurtigere tjene nok penge til at vende hjem til Rumænien for skabe sig et liv dér. Det er en fornuft, Elena kan forholde sig til, da hun havde en fin graviditet sidst, og godt kan tage ni måneder med afslapning for at bære et barn, som biologisk ikke vil være hendes. Hun bliver lynhurtigt gravid, og så skulle lykken være gjort… men nu er det her jo en gyserfilm!
Fra lysets glæde til mørkets rædsler
Elena får en hæslig graviditet. Hun bliver syg nærmest omgående og kan hverken holde mad nede eller få noget søvn. Hun begynder at kradse sig selv til blods og bliver overbevist om, at “tingen” i hendes mave forsøger at slå hende ihjel. Louise er i syv sind, da hun oprigtig føler for og med Elena, der tydeligvis er gå helt i opløsning. På den anden side viser alle undersøgelser, at barnet har det fint, og hun drømmer jo så inderligt om dette barn.
Det er helt fantastisk elegant, som historien foldes ud. Normalt ville man hurtigt kunne vælge side, når man sidder som publikum, men her forstår man begge sider. Hele stilen i filmen understøtter også, hvordan det hele går fra glæde (lys) til frygt og utryghed (mørke).
Jeg skal ikke afsløre mere i denne anmeldelse, men jeg kan sige, at der naturligvis er flere karakterer med i filmen, som også kommer til at spille væsentlige roller. Det er dog klart Louise og Elena, der driver hele historien i Shelley frem!
Shelley har fantastiske talenter både foran og bag kamerat
Louise spilles af norske Ellen Dorrit Petersen, som spillede hovedrollen i den norske gyser Blind (2014), der vandt en hel del priser. Elena spilles af rumænske Cosmina Stratan, der blandt andet har vundet Bedste Skuespillerinde ved Cannes Film Festival i 2012 for hendes rolle i Cristian Mungiu’s Beyond the Hills. Det er altså nogle solide talenter, der driver værket i Shelley, og det mærkes heldigvis også.
Jeg var ret overrasket, da jeg opdagede, at Shelley faktisk er en spillefilmdebut for instruktør Ali Abassi. Abbasi blev født i Iran i 1981, flyttede til Stockholm i 2002 og blev uddannet fra Den Danske Filmskole i 2011. Shelley har faktisk også skuespillere fra både Danmark, Norge og Sverige – samt Stratan fra Rumænien – så det er virkelig et tværkulturelt projekt.
Maren Louise Käehne har skrevet manuskriptet – sammen med Abbasi – og hun ved sateme, hvad hun laver. Hun har arbejdet på TV-serierne Borgen og Broen samt skrevet manuskriptet til sidste års biograffilm Lang Historie Kort. Sidstnævnte vandt hun faktisk en Bodil for, sammen med filmens instruktør og medforfatter, May El-Toukhy, og de var også nomineret til en Robert. Efter at have set Shelley håber vi dog, at hun kaster sig over gysergenren, og måske kan få et internationalt gennembrud på den front.
Alt det, Sorgenfri kæmpede med i forhold til at fastholde intensitet og drama, rammer Shelley uhyggeligt godt. Og man slipper ikke filmen sådan lige med det samme. Det er i sig selv altid en sejr for en film; At den hænger ved længe efter, rulleteksterne er kørt over skærmen.
Shelley bliver vist ved CPH PIX 2016, og den kan kun anbefales.
Vi har tidligere anmeldt filmen på www.heavenofhorror.com i forbindelse med den amerikanske udgivelse.
Fakta
Biografpremiere: CPH PIX 2016 / 01-12-2016
Genre: Horror, Drama
Instruktør: Ali Abbasi
Medvirkende: Ellen Dorrit Petersen, Peter Christoffersen, Cosmina Stratan m.fl.
