SECRET OBSESSION er en ny Netflix thriller, der til forveksling ligner alle de andre tv-film med samme tema. Heldigvis er den velproduceret og har gode skuespillere, som redder en del. Men har du set traileren, er hele plottet spoilet dér. Læs hele vores Secret Obsession anmeldelse her.

Secret Obsession er en ny Netflix thriller, der virkelig ikke byder på meget nyt. Faktisk minder den utroligt meget om alle de tv-film, der vises på Kanal 4, TV3 Puls og TV 2 Fri. Med andre ord kan du fra starten gætte hvert eneste plot twist, inden det rent faktisk sker.

Har du set Secret Obsession traileren, behøver du dog slet ikke gætte. I løbet af traileren bliver hele plottet nemlig afsløret på forhånd, så du ligesom ved, hvad du skal forvente. Det er måske typisk for denne type film, men det ødelægger alligevel den smule spænding, der kunne være.

Eneste positive element er den højere produktionskvalitet samt det ret solide cast. Læs mere om dette i vores fulde Secret Obsession anmeldelse herunder – eller bare giv filmen en chance på Netflix nu.

Dejligt velkendte ansigter

Selvom castet i Secret Obsession er ret begrænset, så fungerer det fint. Det er især det lidt mærkværdige i, at den samme sygeplejerske tilsyneladende altid er på arbejde. Og det er også altid den samme færdselsbetjent, der skal hjælpe vores kære Kriminalbetjent.

Denne betjent spilles af Dennis Haysbert. Det er ham den sorte, høje skuespiller med den ualmindeligt dybe stemme. Faktisk er han en af de eneste, der nærmest kan matche James Earl Jones’ vilde vokaldybde. Det er desuden ham, der spillede Præsident David Palmer i tv-serien 24 Timer og har været med i den kitschede action-gyser Dead Rising (2015).

I den kvindelige hovedroller ser vi Brenda Song, der især har lavet ungdomsfilm og serier tidligere. Men i den mandlige hovedrolle har vi Mike Vogel, og ham bør mange gyserfans straks genkende. Han var med i Motorsavsmassakren rebooten fra 2003 samt i den første Cloverfield film fra 2008.

Secret Obsession anmeldelse – Netflix Thriller

Du skal ikke se Secret Obsession traileren

Nu har Secret Obsession traileren været ret vidt omkring, da Netflix har pushet den godt og grundigt. Problemet med traileren er dog, at den vitterlig giver hele plottet væk. Af samme årsag har vi heller ikke delt den på Heaven of Horrors Facebook-side

Vi taler ikke bare om, at du får spoilet noget af plottet. Nej, den viser nærmest bare et resume af filmen, hvilket måske nok er noget, man typisk gør ved denne type film. Jeg ville dog hellere selv have gættet udviklingen – hvilket man uden tvivl også let gør.

Når filmen starter, er det helt tydeligt, at den gerne vil føre sit publikum ud på et par vildspor. Det er bare ret svært at gøre, når man har smidt en trailer ud til publikum, der afslører det hele. Oh well, det er tilsyneladende bare en del af oplevelsen.

Secret Obsession anmeldelse – Netflix Thriller

Se Secret Obsession på Netflix nu

Det er Peter Sullivan, der har instrueret og været medforfatter på Secret Obsession. Den anden forfatter er Kraig Wenman, og de to har det til fælles, at de har lavet utroligt mange tv-film. 

Peter Sullivan har gennem de sidste 5 år instrueret i hvert fald et par stykker om året. Og han har faktisk skrevet på endnu flere, så det må været fast arbejde for ham. Derfor bliver det hele også meget genkendeligt og forudsigeligt. Men bevares, dét er der også et marked for. Ikke mindst i denne thriller afdeling.

Du skal altså ikke forvente dig noget særligt af Secret Obsession. Kan du formå at skrue forventningerne helt ned – eller nyder du, at der ikke kommer de store overraskelser – så bare slap af og nyd filmen.

Secret Obsession er ude på Netflix fra den 18. juli 2019.

FAKTA

Instruktør: Peter Sullivan
Manuskriptforfattere: Peter Sullivan, Kraig Wenman
Medvirkende: Brenda Song, Mike Vogel, Dennis Haysbert, Ashley Scott, Paul Sloan, Daniel Booko

Plot

Jennifer er ved at komme sig efter et trauma, men er stadig i fare, da hun vender tilbage til et liv, som hun ikke kan huske.

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg