Du må simpelthen ikke gå glip af Scouts Guide to the Zombie Apocalypse! Ja, så simpelt kan det faktisk siges, når man har oplevet filmen på det store lærred, hvor publikum skiftevis hopper i sædet af oprigtig chok – der sgu sidder lige i skabet – og griner til de begynder at græde, fordi humoren er mørk, skæv, uden grænser og lander joken hver gang.
Historien har den sædvanlige enkle zombie-tilgang (der til forveksling kan minde om en spoofet version af 28 Days Later åbningsscenen), og så er det ellers en herlig fortælling med diverse forskellige karakterer. Det mest fantastiske er, at der flere gange lægges op til klassiske fælder, hvor man tror, at man kan gætte, hvilken rolle bad-ass babe-karakteren skal spille, men så slentrer historien lige så elegant uden om de oplagte valg og smider en kækt smil ud til publikum, så man sidder tilbage og føler sig nærmest lykkelig over, at overraskelser stadig kan forekomme.
Castet er fuldstændig spot on med stjerne-frøet Tye Sheridan (Mud samt den kommende X-Men: Apocalypse og næste Gillian Flynn bogfilmatisering Dark Places) i spidsen, og så en perlerække af gode biroller i form af f.eks. comedy-geniet David Koechner (Piranha 3DD og den kommende jule-horrorfilm Krampus) og Sarah Dumont, der især har lavet meget TV eller haft små biroller i flere film, men sagtens kunne finde en god niche i horror-universet.
Filmen er instrueret af Christopher Landon, der især har skrevet mange horror-manuskripter såsom Blood & Chocolate, Disturbia-remaken samt Paranormal Activity 2-4 og The Marked Ones spin-off filmen, som han også instruerede. Scouts Guide to the Zombie Apocalypse har han da også være med til at skrive, men ellers er det Carrie Lee Wilson – hun hed dog Carrie Evans, da hun skrev denne – og Emi Mochizuki, der tidligere lavede College Road Trip sammen, som er en ret middelmådig roadtrip komedie. Men kombinationen af disse to, og Christopher Landon, er altså nærmest guddommelig!
Så ja, nu er den her endelig; Filmen der når Shaun of the Dead højder på horror-comedy skalaen… bare i en amerikansk teen-udgave, men det betyder absolut ikke, at kanten er fjernet. Tværtimod, så er der kommet et godt skud American Pie humor ind over, så vi lander solidt under bæltestedet flere gange! Det er derfor også en decideret horror-synd, at filmen nærmest ikke har været markedsført og desuden kun går i to biografer i København i filmens premiereuge. Der kommer nok heller ikke flere udgaver i omløb, så det er bare om at holde øje med, hvor du kan se den, og så må du simpelthen rydde kalenderen og foretage en dagsrejse om nødvendigt. Elskede du Shaun of the Dead, så må du bare ikke lade dig snyde for Scouts Guide to the Zombie Apocalypse.
Fakta
Biografpremiere: 05-11-2015
Genre: Horror, Komedie
Instruktør: Christopher Landon
Medvirkende: Tye Sheridan, Logan Miller, Joey Morgan, Sarah Dumont, David Koechner, Cloris Leachman, Halston Sage, Patrick Schwarzenegger m.fl.
Plot
Scouts Guide to the Zombie Apocalypse handler om tre spejdere, der på deres sidste campingtur finder den sande mening med venskab, da de må stå sammen for at beskytte deres by mod zombier.
Vist en must see filmð
Mega sjov og uhyggelig film. MÃ¥ se den igen !!
Se den, se den, SE DEN!!! 😀
Rigtig morsomð
Genial film ð
Meget positiv overrasket! ð