Rings – Anmeldelse (2/6)

Rings er måske bedre kendt som The Ring 3, da det jo er tredje film om den ikoniske gråtonede akrobat, Samara. Rings har været længe undervejs, så spørgsmål er, om det har været ventetiden værd?

Her er svaret desværre et rungende nej!

Som med alle succesfulde filmserier, så var der længe rygter om Rings – eller i hvert fald en The Ring 3. Rygterne blev til virkelighed, da Rings oprindeligt skulle have haft premiere i slutningen af 2015. Ja, for to år siden. Premieren blev skubbet igen og igen, hvorefter der blev skudt yderligere scener over sommeren 2016. Om det har gjort filmen bedre, skal jeg ikke kunne sige, men nu er den her i hvert fald.

Men behøver vi overhovedet en tredje The Ring film? Tja, der kan jo altid koges mere suppe på gode historier. I dette tilfælde er det dog blevet til en ualmindelig tynd og decideret uappetitlig suppe.

Det ligger ikke til os her på Heaven of Horror at være super negative. Vi er åbne overfor både genindspilninger, reboots og et hav af efterfølgere til en god film. Altså, så længe der stadig er en god historie. Rings er dog et af de mest intetsigende eksempler på en opfølger. Desværre, for jeg håbede faktisk på et nostalgisk gensyn, der som minimum ville være nogenlunde underholdende.

Har du ikke lige set de to forrige The Ring film for nyligt, så kan du eventuelt læse op på historien – en hurtig Google søgning skal nok give et væld af resultater.

Rings kan dog sagtens ses som en enkeltstående film. Og så er det jo lidt som med Blair Witch–filmen; Den kommer så lang tid efter de to første film, at en ny generation er blevet biografmodne til gyserfilm i mellemtiden.

Alternativt, så vil du sikkert have lyst til at gense de gamle, efter du har set Rings. For man bliver faktisk nostalgisk over at genopleve universet med den hævngerrige pige, Samara. Desværre er det på den der “Det var nu bedre i gamle dage”-måde.

Er videomaskiner blevet retro?

Eftersom Rings foregår i nutiden, så er der naturligvis lidt hyggelige referencer til den der oldnordiske videomaskine. Det er helt på sin plads og meget hyggeligt, selvom scenen med netop dette er forvirring på et højere plan, da det er svært at lure relationen mellem dem, der taler med hinanden. Det hænger dog sammen med intro-scenen, der foregår i et fly og i øvrigt er frigivet som en teaser, du kan se nedenfor.

Introscenen er underholdende nok, men minder meget om “En film inde i filmen”, der også er et koncept for selve Rings historien. Lige denne flyscene smager dog ualmindeligt meget om Final Destination og ikke The Ring-universet.

Nå ja, og så er der ingen forklaring på, hvorfor en forholdsvis ung mand ligger inde med en videomaskine. Der er altså ikke gået vinyl-retro-kærlighed i videomaskiner og videobånd, selvom det lader til, at man forsøger at overbevise publikum om dette. Men hvem ved, måske er det lige om hjørnet.

Rings er både tidsvarende og håbløs umoderne

I alle tilfælde, så bliver det gamle videobånd nu overført til en digital udgave. Derudover er konceptet det samme; Når du har set filmen, så skal du kopiere den og få en anden til at se din kopi. Derefter har du givet forbandelsen videre til en anden. Dette var i øvrigt også konceptet i It Follows [at give forbandelsen videre for selv at slippe]. Men i dén film formåede man rent faktisk at komme med noget nyt.

Rings foregår i nutiden og vil gerne vise Skype og hurtig kopiering af den digitale film, der nu omdeles via USB stick fremfor et videobånd. En mobiltelefon bliver til gengæld primært brugt som lommelygte. Altså, helt ærligt, hvad er det, der sker med de “moderne” gyserfilm, der bruger de “moderne” medier og enheder, men bare ikke kan finde ud af at Google?

Er man i tvivl om noget eller søger svar på hvad som helst, så Googler man da tingene. Ikke mindst hvis ens liv afhænger af det.

Det værste er dog, at vi med Rings skal have tingene skåret ud i pap. Vi får mindst én karakter til højt at påpege, hvad det er, vi ser. Person A siger informerende “Det var butleren, der gjorde det!”. Alt imens sidder publikum og tænker; Ja tak, butleren står med en kniv i maven på offeret, så den lille detalje har vi vist fattet.

Det er tragi-komisk og fordummende. Og så sker det oven i købet flere gange.

Instruktør med friske øjne

Rings er instrueret af F. Javier Gutiérrez, der skrev og instruerede den apokalyptiske Before the Fall fra 2008. Han er en spansk instruktør, og mens Before the Fall var hans spillefilmsdebut, så er Rings hans første film siden da. Det er altså en mand, der ikke kaster sig i grams med hvad som helst. Faktisk har han før sin spillefilmsdebut også kun lavet to kortfilm som instruktør.

Med Before the Fall (eller Tres Días, som originaltitlen lyder) vandt Gutiérrez ellers en lang række priser. Ikke mindst ved filmfestivaler, der har fokus på gysergenren, såsom ScreamFest.

Der er altså intet, der tyder på, at han ikke har været eftertragtet. Til gengæld tvivler jeg i dén grad på, at der er meget af hans vision tilbage i denne film.

Alt det vi inderligt håbede på, at Blair Witch ville komme med, men bare ikke leverede. Ja, det leverer Rings i endnu mindre grad. Selv den basale underholdningsværdi er nemlig helt i bund.

Manuskriptet er skrevet af Jacob Estes, der fik sin spillefilmsdebut tilbage i 2004 med Mean Creek, som han i øvrigt også instruerede. Selvom den er mere “crime drama” end “horror drama”, kan den varmt anbefales til gyserfans. Den vidner i øvrigt om en elegant sans for det dystre i mennesket, som vi også får indblik i med Rings.

David Loucka var også manuskriptforfatter på denne film. Han har tidligere lavet House at the End of the Street (2012) og Dream House (2011). Men andre ord er der fin erfaring fra gysergenren, men det har ikke hjulpet meget i forhold til historien i denne film.

Gode navne på rollelisten

Som diverse billeder fra Rings-markedsføringen allerede har afsløret, så er Samara mindst lige så smidig som tidligere. Det hænger nok sammen med, at hun igen spilles af den imponerende Bonnie Morgan. Der er altså ingen CGI på banen her. Det er ren akrobatik!

Til gengæld, så er selv de skuespillere, jeg virkelig godt kan lide, faktisk ret halvkedelige og/eller stereotype i Rings. Johnny Galecki (The Big Bang Theory) har en interessant karakter, men vi kommer aldrig rigtig ind under huden på ham, så han fremstår ret endimensionel og nærmest afstumpet. Vincent D’Onofrio (The Cell) er da fin nok, men hans rolle er så typisk ham, at der ikke ligefrem er noget nyt under solen.

Hovedrollen spilles af Matilda Lutz, som er decideret kedelig. Det er hendes karakter og de kedelige replikker også, men hun får ikke gjort det bedre. Aimee Teegarden (Scream 4) er faktisk undtagelsen, da hun fungerer helt fint, men hun er desværre alt for lidt med.

Rings kunne have været en veloplagt opfølger til de tidligere The Ring-film, men det er desværre ikke tilfældet. Til gengæld bør du se dem for at få mere af Samara’s historie med. Og ja, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at få de virkelig gode gysere i biografen herhjemme, så kan vi kun opfordre til, at du også ser denne i biografen.

Fakta

Biograf-premiere: 2. februar 2017
Genre: Horror
Instruktør: F. Javier Gutiérrez
Medvirkende: Matilda Lutz, Aimee Teegarden, Johnny Galecki, Vincent D’Onofrio, Alex Roe, Laura Wiggins, Bonnie Morgan m.fl.

En ung kvinde bliver bekymret, da hendes kæreste begynder at udforske en mystisk subkultur. Det er den originale “The Ring” myte omkring et videobånd, der påstås at dræbe den, som ser det, inden for syv dage. For at redde sin kæreste, ofrer hun sig selv og opdager noget nyt: Der er en film i filmen, som ingen tidligere har set.