:: Anmeldelse ::

Her er en gyser, som rammer de helt rigtige knapper på mange punkter. Det betyder ikke, at vi har et super mesterværk her, men derimod at underholdning på horror-tangenter spiller på en rigtig lækker måde. Det er selve stemningen, der fra starten fastholder publikum og skaber et univers, der er lige efter bogen. Det er naturligvis ikke det mest sindsoprivende uforudsigelige, da man i mange tilfælde kan gætte sig til, hvilken retning historien vil tage.

Jeg vil dog mene, at den undgår de værste fælder og klichéer – de formår dog at udnytte et par klichéer, men det er såmænd helt fint. Det er utroligt, hvad man kan slippe afsted med, når bare det ikke bliver for tungt og for seriøst. Historien er simpel, men for mig er den alligevel mere interessant end andre film i samme genre, da der kommer et par twist.

Castet fungerer ekseptionelt godt og har en god kemi. Det er en gruppe venner, der ikke ligner kloner af hinanden, men derimod spiller på hinandens forskelligheder. Det er i den grad forfriskende i forhold til de teenage-horrorfilm, der får en bunke penge og tween-stjerner på rollelisten, hvorefter historien bliver meget sekundær. Men det er vel også typisk skandinavisk (eller bare europæisk), og når man så lige tænker over, hvem der har instrueret den, så giver det hele mening. Det er nemlig Patrik Syversen, der lavede filmen “Rovdyr” (2009) for et par år siden. Jeg synes personligt, denne film er lige en tand bedre, men det er måske bare fordi, den personlige “coming-of-age”-historie for hovedpersonen fungerer rigtig godt for mig. Jeg har generelt meget let ved at “købe” de forskellige personers opførsel og reaktioner. Det er eksempelvis også forfriskende ærligt, at se personerne reagerer og ikke bare står og skriger. Så er det egentlig ligegyldigt om reaktionen er at kaste sig ind i kampen eller løbe væk fra den. Helt ærligt, så kommer jeg nok ikke ligefrem til at sætte filmen i hjemmebiografen igen, men omvendt, faldt jeg over den i TV’et, ville jeg ikke have travlt med at skifte kanal, men nok snarere blive fanget på ny.

Fakta

(Originaltitel: Prowl)DVD/Blu-ray: 11-10-2011
Genre: Horror
Instr.: Patrik Syversen
Medv.: Ruta Gedmintas, Joshua Bowman, Courtney Hope, Bruce Payne, Jamie Blackley, George Oliver m.fl.
Land: USA | UK, 2010

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg