PARASYTE: THE GREY på Netflix er en ny sci-fi-gyserserie fra Sydkorea. Den er baseret på en japansk manga, men der er foretaget nogle ændringer. Læs vores anmeldelse af Parasyte: The Grey-serien her!

PARASYTE: THE GREY er en ny Netflix-serie fra Sydkorea (original titel Gisaengsu: Deo Geurei). Selvom dette er en sydkoreansk produktion – på alle de rigtige måder – er den faktisk baseret på en japansk manga.

Fans af genreinstruktøren Yeon Sang-ho, som gav os Train to Busan, Hellbound og Jung_E, bør være glade, da han står bag denne serie. Sæson 1 har kun seks afsnit, og vi har set dem alle til denne anmeldelse.

Læs videre på vores anmeldelse af Parasyte: The Grey sæson 1 nedenfor. Find den på Netflix fra den 5. april 2024.

En anden slags alien-invasion

Da serien starter, er det med det samme tydeligt, at Parasyte: The Grey i høj grad er en sci-fi-gyserhistorie. Vi ser en form for spore falde ned fra himlen, hoppe blidt og faktisk ligne en form for pivedyr. Det slutter dog ret hurtigt, da en tentakel pludselig springer ud af sporen.

Et væsen kommer ud og glider som en lynhurtigt snegl hen mod den nærmeste person. Og så hopper banditten altså ind i vedkommendes øre og fortsætter tydeligvis dens rejse direkte til personens hjerne!

Hvor kom den mærkelige spore fra? Hvem ved?! Den er i hvert fald ikke af denne verden. Det vi hurtigt kommer til at erfare er, at det menneske, der er inficeret af rumvæsenet, bliver til en slags fangarmvæsen, der bringer alle tilstedeværende i fare. Stadig også med en menneskekrop, men dog absolut ikke længere menneskelig.

Lad os bare sige, at det bliver brutalt og dødbringende derefter.

Hvis du har set Disney-filmen No One Will Save You (2023), genkender du måske, hvordan mennesker fortsætter med at eksistere, mens de ikke længere er mennesker. I stedet styres de nu af parasitten i deres hjerne.

Lige bortset fra vores hovedperson i Parasyte: The Grey, som ender i et mærkeligt symbiotisk forhold med sin parasit.

Lidt ligesom i Venom undtagen parasitten i Parasyte: The Grey ønsker kun at beskytte sin vært. Den gør intet for at bringe hende i fare. Tværtimod. Den kan endda kontrollere sin arts åbenlyst naturlige lyst til menneskekød. For ja, vi er blevet til føde for rumvæsnerne i denne serie.

Parasyte: The Grey – Anmeldelse | Netflix Sci-fi-gyserserie

Alien-menneske-hybrid på flugt

Som allerede nævnt, er denne nye sydkoreanske Netflix-serie baseret på en japansk manga. Den korte plotbeskrivelse er, at vi følger en mutant alien-menneske-hybrid på flugt. Hvem er hun på flugt fra? Tja, næsten alle inden udgangen af sæson 1.

Jeon So-nee (Our Blooming Youth) spiller hovedrollen som Jeong Su-in. En ung kvinde, der har haft en brutal barndom og bliver reddet af parasitten, der angriber hendes hjerne. Parasitdelen af hende betyder, at hun indgår i en slags Jekyll og Hyde-karakter.

I sidste ende arbejder en anden karakter med hende, og han taler med dem begge og refererer til parasitversionen af hende som Hyde. Han hedder Seol Kang-woo og er lidt af en kriminel type, men med hjertet på det rigtige sted. Det meste af tiden. Seol Kang-woo er portrætteret af Koo Kyo-hwan fra Peninsula og Kill Boksoon.

Fra Hyde til Heidi

Da han beslutter, at Hyde lyder for skummelt, ændrer han kælenavnet på den fremmede parasit til Heidi. I bund og grund spiller Jeon So-nee både Jeong Su-in og Heidi, som har meget forskellige personligheder. Hun er fantastisk castet i hovedrollen.

Mens alle parasitterne (altså mennesker inficeret af rumvæsener) ønsker at spise alt det menneskekød, de kan få fingrene i, er der en forsvarsgruppe kaldet “Team Grey”. De arbejder på at udrydde den fremmede trussel. Med alle nødvendige midler! Choi Jun-kyung (Lee Jung-hyun) er leder af Team Grey-militærgruppen.

FLERE KOREANSKE NETFLIX-SERIER

Sørg også for at se den fantastiske Hellbound, hvor sæson 2 er på vej >

Jeg vil lige fremhæve, at flere afsnit begynder med korte tilbageblik, der hjælper os med at forstå karaktererne i deres nuværende situation. Hvis nogen virker for dystre, for gode eller bare alt for kolde og onde, får vi som regel en idé om, hvordan de blev sådan via de korte flashbacks i begyndelsen af et afsnit.

En genial måde at sikre, at den karakterdrevne historie har den ønskede effekt.

Som det normalt (eller altid) er tilfældet med sydkoreanske historier, er ingen helt gode eller onde. Alle er i stand til at gøre en god ting eller en forfærdelig ting, uanset hvordan vi har set dem handle ellers. Jeg elsker denne del af sydkoreansk historiefortælling.

Se Parasyte: The Grey sæson 1 på Netflix!

Parasyte: The Grey er baseret på mangaen “Parasyte” af den japanske forfatter Hitoshi Iwaaki. Denne Netflix-adaptering indeholder dog en original historie, der blot foregår i det samme univers. Mange af detaljerne fra mangaen er stadig i denne historie. Bare på lidt anderledes måder.

Da dette er en sydkoreansk produktion instrueret af Yeon Sang-ho (Train to Busan, Hellbound), foregår den også i Sydkorea.

Uagtet at denne historie skabt til serien er original, er det helt tydeligt, at vi er i samme univers som mangaen. Og den sidste scene i sæson 1 introducerer en karakter, der er oplagt at bygge sæson 2 op omkring. Især da denne karakter er hovedpersonen i den originale japanske manga.

En perfekt afslutningsscene på sæson 1, der giver en smuk overgang til sæson 2 (eller en japansk spin-off), samtidig med at den afslutter historien i denne sydkoreanske serie perfekt. Og ja, selvfølgelig vil jeg have en sæson 2 af Parasyte: The Grey, da vi kun lige er begyndt at kende denne verden. Men du kan se den som en afsluttet historie.

Parasyte: The Grey er på Netflix globalt fra den 5. april 2024.

FAKTA

Instruktør: Yeon Sang-ho
Manuskript: Yeon Sang-ho, Ryu Yong-jae, Hitoshi Iwaaki
Medvirkende: Jeon So-nee, Koo Kyo-hwan, Lee Jung-hyun, Kwon Hae-hyo, Kim In-kwon, Lee Hyun-kyun

Plot

Da uidentificerede parasitter inficerer deres menneskelige værter og overtager magten, må menneskeheden bekæmpe den voksende trussel.

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg